Byrådet i Furesø Kommune har givet grønt lys til, at Værløse almennyttige Boligselskab nu kan opføre 36 ældreboliger i et seniorbofællesskab. Totalentreprenør er Enemærke & Petersen.

I efteråret 2020 Værløse almennyttige Boligselskab gå i gang med at opføre 36 ældreboliger i seniorbofællesskabet Ydungaard. Byrådet i Furesø Kommune godkendte i slutningen af maj 2020 økonomien i projektet. Det er arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen, der skal stå for udformningen af de nye boliger på grunden ved Kirke Værløsevej 55.

- Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet. Vi har valgt at bygge netop et seniorbofællesskab, fordi der er et behov i kommunen, og fordi det er den slags boliger, der er efterspurgt. Alle er enige om, at seniorboliger er en god idé. Med byggeriet ønsket vi at skabe rammen for, at folk får et godt seniorliv i en boligafdeling, hvor de har mulighed for at dyrke fællesskabet. Det er hele grundtanken med byggeriet, der har et centralt beliggende fælleshus, forklarer Niels Teinhart, formand for Værløse almennyttige Boligselskab i en pressemeddelelse.

Projektet blev udbudt i totalentreprise med forhandling blandt 4 prækvalificerede entreprenører. Totalentreprenør Enemærke og Petersen vandt opgaven efter en forhandling. Ved forhandlingen blev der opnået en samlet besparelse på entrepriseudgifter på 14 millioner kr. Entrepriseudgifterne beløber sig til godt 79 millioner kr.

SENIOR-boliger og seniorkollektiver - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. oktober 2020.

Boligselskabet har samarbejdet med DAB om at finde frem til det helt rigtige projekt, og der ligger mange overvejelser i det byggeri, der nu kan begynde at tage form. Boligerne omfatter 2.385 kvm og består af 36 boliger med 2, 3 eller 4 rum. Dertil kommer et 1.000 kvm stort fælleshus, så bebyggelsen samlet omfatter 3.385 kvm.

Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 94 kvm inklusive fællesareal. Udgiften er dermed 30.750 kr. per kvm, hvilket svarer til den maksimale anskaffelsessum i 2020-priser for støttet byggeri.

Boligselskabet har samarbejdet med DAB om at finde frem til det helt rigtige projekt, og der ligger mange overvejelser i det byggeri, der nu kan begynde at tage form.

- Hele situationsplanen er bygget op om fællesskab. Seniorbofællesskabet Ydungaard bliver en klyngebebyggelse med et fælleshus, som alle boliger vender ind mod. Fællesskabet er det centrale, og det bliver åbne boliger med kig ud til de fælles grønne områder. Udearealet i midten skal være en fælles oase for beboerne. Der er energirigtige ruder, og facaderne er bygget med henblik på bæredygtighed. Byggeriet er superisoleret, og samtidig er der brugt lette trækonstruktioner, fortæller Jane Nelson, projektleder i DAB.

Byggeriet forventes at stå færdigt i november 2021. Indflytning forventes at ske fra januar 2022. For en gennemsnitsbolig på 94 kvm kommer den månedlige leje til at ligge på 9.688 kr. Det svarer
til en årlig leje på 1.318 kr. per kvm. Indskuddet for en gennemsnitsbolig udgør 57.833 kr.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS