Stigende efterspørgsel på rådgivningsydelser indenfor fast ejendom har fået Nordicals til at opruste med flere nyansættelser i København. Det skriver Nordicals i en pressemeddelelse.
”Vi ser en klar tendens til, at den underliggende aktivitet er stigende, og der er flere og flere konkrete dialoger i gang. Det har også betydet, at efterspørgslen på vores rådgivningsydelser har været stigende, og derfor har vi styrket teamet med flere nyansættelser – både med tanke på at
møde det nuværende behov hos vores kunder, men også med et længere sigte i forhold til at sikre de kompetencer, der vil blive efterspurgt fremadrettet,” fortæller administrerende direktør hos Nordicals, Erik Andresen.
Der er kommet flere nye ansigter på kontoret hos Nordicals København. Det er:
Sebastian Bille-Brahe Raahauge, der indtræder som Director i Capital Markets,
Caroline Møller Nielsen, der indtræder som Investment Manager i Capital Markets, og
Sophie Celine Strandberg, der indtræder som Commercial Real Estate Advisor i erhvervsmæglerens Leasing-afdeling.
Sebastian Bille-Brahe Raahauge kommer fra en stilling som Senior Associate hos Savills, Caroline Møller Nielsen kommer fra en stilling som Investment Coordinator hos Savills og Sophie Celine Strandberg kommer fra en stilling som Commercial Real Estate Advisor hos Colliers.
De nye medarbejdere træder ind og styrker forskellige afdelinger i organisationen, hvilket også vidner om travlhed på flere fronter hos Nordicals København:
”Markedet har stabiliseret sig, og vi ser rolige tegn på bedring. Samtidig er kravene til og behovet for kvalificeret rådgivning taget til, og derfor har vi styrket vores teams indenfor Capital Marketssegmentet og salgs- og investeringssegmentet. Derudover kører den danske økonomi fortsat i fornuftigt gear, og der er positiv erhvervsmæssig udvikling. Der er fortsat god efterspørgsel på erhvervslokaler, og derfor tilføjer vi nu den tredje medarbejder til vores udlejningsafdeling, og vi søger allerede nu den næste,” fortæller Erik Andresen.
Han tilføjer, at der i investeringsmarkedet er tiltagende interesse for boligsegmentet. Her forudser Erik Andresen særligt, at der vil ske flere handler med de klassiske rødstensejendomme, som året skrider frem.