For anden gang i løbet af ganske kort tid har Nordicals Esbjerg på blot 3 uger formidlet salg af 2 investeringsejendomme. Således har både en kombineret lager- og kontorejendom samt en produktionsejendom netop skiftet hænder. Den en samlede transaktionssum ramte udbudsprisen på knap 29,5 millioner kr.

Nordicals Esbjerg har endnu engang formidlet lynsalget af to investeringsejendomme. Denne gang drejer det sig om to industriejendomme i Esbjerg.

Den største er en kombineret lager- og kontorejendom på Sallingsundvej 10 i Esbjerg N med et samlet etageareal på 3.532 kvm, hvoraf lagerdelen udgør størstedelen. Ejendommen er fuldt udlejet til 3 lejere.

Den anden ejendom – på Spangsbjerg Møllevej 95-97 i Esbjerg Ø – er en produktionsejendom med et etageareal på 6.159 kvm. Ejendommen er udlejet til et firma, som har været på adressen i mange år.

De 2 eftertragtede industriejendomme – solgt som investeringsejendomme – er blevet handlet på blot 3 uger til et beløb flugtende med den samlede udbudspris på 29,5 millioner kr.

”Også disse to industriejendomme vidner om, at det esbjergensiske ejendomsinvesteringsmarked fortsat bevæger sig i en positiv retning,” siger René Lennart Madsen, partner og erhvervsmægler i Nordicals Esbjerg.

Bag opkøbene af de 2 ejendomme beliggende i hvert sit industrikvarter i henholdsvis Esbjerg N/Kjersing og i Esbjerg Ø står to lokale investorer, der begge er medindehavere af den rådgivende ingeniørvirksomhed INGENIØR’NE med hovedkontor i Esbjerg.

”Hos Nordicals Esbjerg gør vi ekstra meget ud af at rådgive vores kunder om genudlejningsrisiko. Og i dette tilfælde – hvor alle fire lejemål i de 2 industriejendomme allerede er udlejet – ligger genudlejningsrisikoen absolut i den lave ende, da ejendommene ligger i velbeliggende, solide industrikvarterer,” forklarer René Lennart Madsen.

Det nye salg af to industriejendomme sker i kølvandet på, at Nordicals Esbjerg for få uger siden formidlede salg af to i Esbjerg centralbeliggende ejendomme med kombineret bolig og erhverv. I den handel beløb den samlede transaktionssum sig til godt 50 millioner kr. Også her var der tale om 2
investeringsejendomme.


Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Afholdes 20. marts 2025

Klokken 09.00 - 12.40

Esbjerg ParkEsbjerg Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg


Baggrund

Der bor i dag ca. 115.585 mennesker I Esbjerg, der dækker et areal på 750 kvm. En målrettet strategisk indsats skal sikre, at der i de kommende år arbejdes på at udvikle den fortsatte vækst, så kommunen fortsat vil være attraktiv for både…

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS