Den sjællandske afdeling af den rådgivende ingeniørvirksomhed Franck Miljø- og Geoteknik bliver fra i dag en del af Norconsult. Dermed bydes 17 nye medarbejdere fra velkommen til Norconsult, der med opkøbet vokser Norconsult til cirka 570 medarbejdere i Danmark.
Franck Miljø- og Geoteknik er specialister inden for jordbunds- og miljøundersøgelser, herunder boreteknik.
- Vi er meget glade for at kunne byde nogle nye, dygtige medarbejdere velkommen i Norconsult. Det giver os endnu bedre mulighed for at servicere vores kunder med de bedste kompetencer, og jeg forventer, at det vil føre positive synergier med sig og bidrage til vores forretnings fortsatte vækst. Samtidig giver overtagelsen os en unik mulighed for at etablere et endnu stærkere fagligt miljø på Sjælland. Med cirka 70 medarbejdere bliver vi en af de stærkeste rådgivere på feltet, siger Thomas Bolding Rasmussen, administrerende direktør i Norconsult Danmark.
Kunstig intelligens indenfor byggeriet. Konferencen afholdes den 24. oktober 2023.
Også hos Franck Miljø- og Geoteknik glæder man sig over opkøbet.
- Dette skridt åbner døren til et større fagligt miljø, som vil gavne den enkeltes udvikling. Samtidig er jeg overbevist om, at Norconsult vil høste værdifulde synergier, der vil komme både medarbejderne og forretningen til gode, siger Peder Hauritz, der fortsætter som direktør hos Franck Miljø- og Geoteknik på det tilbageværende kontor i Horsens.
Overtagelsen af Franck Miljø- og Geoteknik øst er det 8. opkøb i Danmark siden 2017 og det 3. i 2023 for Norconsult. Tilbage i 2022 overtog Norconsult ligeledes specialister inden for det geotekniske område, da Jord●Miljø samt søsterselskabet Jord●Teknik sluttede sig til virksomheden.