Norconsult ansætter ny leder for VVS- og Bæredygtighedsafdeling

Ny afdelingsleder for Norconsults afdeling for VVS og Bæredygtighed i Herlev skal udforme strategien for den virksomhedens bæredygtighedsindsatser.

Maj Jakobsen er tiltrådt som ny afdelingsleder for Norconsults afdeling for VVS og Bæredygtighed i Herlev. Her bliver hendes rolle at udforme strategien for den rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheds bæredygtighedsindsatser samt at sikre en fortsat faglig udvikling af afdelingens medarbejdere.

Maj Jakobsen er uddannet bygningsingeniør fra Aarhus Universitet med speciale i VVS og har efterfølgende taget en HD i International Business fra CBS.

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Tidligere har hun arbejdet som afdelingschef og fagleder for bæredygtighed og som projektleder for renoverings- og nybygsager med fokus på bæredygtighed. Derudover har hun arbejdet med DGNB-certificeringen siden den blev indført i Danmark, hvor hun blandt andet har været med til at DGBN-certificere KPMG’s nye kontorbygning i Flintholm.

Ansættelsen skal være med til at styrke Norconsults position og kompetencer inden for bæredygtig udvikling og sikre en fortsat høj medarbejdertrivsel i afdelingen.

- Jeg ser meget frem til arbejdet med at udvikle afdelingen fagligt og til at samarbejde med alle mine nye kollegaer om at løfte bæredygtighedsindsatsen i Norconsult. Som afdelingsleder har jeg en ambition om at sætte en retning, der både gør det sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og hvor der samtidig er plads til forskellighed, siger Maj Jakobsen.

Træbyggeri

Selv har Maj Jakobsen erfaring med flere typer af bæredygtighedscertificeringer, hvor hun kan kalde sig DGNB Auditor for nybyg og bygninger i drift, BREEAM International Assessor og derudover har hun erfaring med BREEAM NOR og LEED.

I Norconsult får Maj Jakobsen ansvaret for 18 medarbejdere i VVS-gruppen og 5 medarbejdere i bæredygtighedsgruppen.

Af Tommy Blindkilde,
19. maj 2023
tb@byensejendom.dk

forside

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 21. november 2023

Klokken 09.00 - 12.40

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Grundlaget for en bæredygtig byudvikling og byomdannelse er en gennemtænkt planlægning, som omfatter mere end miljøhensyn og klimatilpasning. Når nye arealer tages i brug, eller byområder skifter anvendelse, er en velovervejet disponering af arealerne afgørende for, hvilken kvalitet områderne får på sigt. Målet er at skabe byområder, der er smukke, sikre, mangfoldige og oplevelsesrige at være i. Moderne byudvikling er således en kompleks opgave, som kræver meget andet og mere end at tegne huse, torve og gader.

En ejendoms investeringsmæssige værdi opstår ved, at ejendommen kan bibringe dens ejer en løbende lejeindtægt. Dette forudsætter, at ejendommen har lejertække, hvilket først og fremmest er afhængig af beliggenhed og omgivelser. Mens en ejendoms beliggenhed næppe kan ændres, kan omgivelserne i høj grad påvirkes. En grøn omdannelses betydning for ejendommes investeringsværdi er således evident.

Et attraktivt miljø for mennesker og erhvervsliv er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne tiltrække investorer og dermed skabe et kapitalgrundlag for en byudvikling eller –omdannelse. Der stilles derfor store krav – også til eksisterende byrum – pladser, torve – for at være et godt byrum investeringsmæssigt.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost