Bellakvarter er en helt ny bydel, som vokser frem rundt om Skandinaviens største messe- og konferencecenter, Bella Center Copenhagen, og designhotellet AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Inden for få år vil kvarteret være fuldt udbygget med boligkarréer og et internationalt erhvervsområde.

Den nordlige ende af Bellakvarter er øremærket til et nyt internationalt orienteret erhvervsområde med Bella Center Copenhagen som det dynamiske magnetfelt, der tiltrækker folk fra nær og fjern. På den måde bliver Bella Center Copenhagen drivkraften for det pulserende liv i både boligkvartererne og det kommende Bella Business, som er 130.000 kvm planlagt til kontor og erhverv i områdets nordlige ende. Det nye erhvervsområde får, meget oplagt, det prisvindende designhotel AC Hotel Bella Sky til nabo.

Bellakvarter kommer til at bestå af boligområderne de sydlige Bellarækker og Karrékvarteret samt erhvervsområdet Bella Business i nord, flankeret af Vejlands Allé. Hele byudviklingsprojektet er inspireret af blandt andet Humleby, Københavns Kartoffelrækker og de mangfoldige brokvarterer med byrum og parker, der kendetegner det københavnske bymiljø.

NB! Generationsskifte af ejendom. Afholdes d. 9. oktober 2018.

Visionen med Bellakvarter og Bella Business handler om at skabe et internationalt og livligt blandet bolig- og erhvervsområde med rækkehuse, lejligheder, butikker, caféer, kontorer og daginstitutioner, hvor folk har deres dagligdag, lever livet, går på arbejde og kommer på besøg fra hele verden. I masterplanen for den nye bydel har Bella Center Copenhagen fået tildelt hovedrollen i skabelsen af et højt profileret, unikt internationalt bymiljø.

Tegnestuen COBE står sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, står bag masterplanen for Bellakvarter.

- Det superspændende her er, at man laver en levende by rundt om et konferencested. Ser man i et internationalt perspektiv, er det faktisk en ret unik udviklingsstrategi for en konferencedestination. Men vi tror på, at folk vil have noget andet og mere end at sidde i en konferencebygning, og vi tror på, at der kan være en synergi mellem besøgende, beboere og forretningsdrivende, siger COBEs grundlægger, Dan Stubbergaard.

Bella Business – spektakulært erhvervsområde affødt af lav tomgang og høj efterspørgsel
Kontormarkedet er præget af en lav tomgang på 5,68 procent i København kombineret med en høj efterspørgsel. Samtidig er der mangel på boliger i hovedstaden, og netop det sultne bolig- og kontormarked har fået Solstra til at se mulighederne i at skabe et nyt bykvarter.

NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Afholdes d. 4. september 2018.

De har derfor igangsat udviklingen af boligområdet i Bellakvarter, og nu står næste etape for døren med det ambitiøse projekt Bella Business, der indbefatter en opgradering af Bella Center Copenhagen samt udvikling af 130.000 kvm erhvervsbyggeri i den nordlige del af Bellakvarter. Heraf forventes 110.000 kvm areal at gå til kontor, og 3.000 kvm er allerede øremærket til detail.

Erhvervsrådgiverfirmaet Newsec Advisory vandt udbuddet og er blevet betroet opgaven at finde lejere til alle erhvervslejemål i Bella Business.

- Vi føler en god blanding af stolthed og ydmyghed over, at vi er blevet valgt til opgaven, som vi har kastet os over med stor entusiasme. Personligt glæder jeg mig meget til både at følge og præge udviklingen af så ekstraordinært et byudviklingsprojekt, som det her er, udtaler Henrik Lyngskjold, seniorpartner og administrerende direktør hos Newsec Advisory, som blandt andet har erfaring fra byudviklingsprojekter som Carlsberg Byen og Scanport.

- Vi har først og fremmest valgt Newsec, fordi vi har fuld tillid til, at de kan løse opgaven med at udleje og aktivere vores erhvervsejendomme i Bellakvarter. Newsec har et erfarent team med mange forskellige kompetencer i deres organisation. Teamet har vist hurtig forståelse for de idéer, vi har med Bellakvarter, hvor vi ikke alene bygger boliger og erhvervsejendomme, men også vil åbne Bella Center Copenhagen op mod den omkringliggende bydel, så Nordeuropas største konference- og messecenter sammen med Danmarks største hotel AC Hotel Bella Sky fremadrettet bliver vigtige drivere for området. Vi glæder os meget til samarbejdet og har store forventninger til dette samt den videre udvikling af Bellakvarter, tilføjer udviklingsdirektør i Solstra, Søren Raae Teisen.

Inden byggeriet af Bellakvarter påbegyndtes var området omkring Bella Center Copenhagen kendetegnet ved en asfaltørken med parkerede biler, hegn og logistikområder, men den tid er forbi nu, hvor byggeriet af Bellakvarter er sat i gang. På nuværende tidspunkt er boligområdet Bellarækkerne fuldt udbygget og Karrékvarteret er godt i gang hvor flere boligkarréer er under opførelse, ligesom det første parkeringshus også er under opførelse.

NB! Udlejning af kontorejendomme og kontorhoteller. Afholdes d. 5. april 2018.

Alle parkeringspladser flyttes enten under jorden eller i parkeringshuse, og der er planer om at åbne Bella Center Copenhagen op og etablere nye indgange samt fjerne ældre haller til fordel for boliger og byrum. Samtidig fjernes det 800 meter lange hegn, som Bella Center Copenhagen lige nu møder Ørestad med.

Dermed bliver der åbnet op mod metroen, og Ørestad inviteres indenfor som en integreret del af det nye Bellakvarter. Endvidere forbedres faciliteterne i Danmarks største konferencecenter, Comwell Conference Center Copenhagen, og der er planer om at åbne CIFF (Nordeuropas største modemesse) Showrooms op for byrummet.

Bella Business ender ikke som et isoleret erhvervsområde, men er tænkt ind i helheden, så det bliver en integreret del af Bellakvarter med Bella Center Copenhagen, som det stærke magnetfelt i midten af det hele. Byrummet omkring erhvervsområdet bindes sammen af en grøn strækning, der bliver et karakteristisk islæt i bevægelsen til og fra kontormiljøerne. Bebyggelserne i området er udarbejdet med særlige nicher og offentlige kantzoner, som skaber et åbent bymiljø og fletter bygninger og byrum sammen med den omkringliggende by.

I udviklingen af erhvervsområdet er der stærkt fokus på, hvordan indretning og placering af kontormiljøer kan styrke virksomheders netværk, samspil og innovation. Samspillet mellem kontormiljøer og byliv bliver et væsentligt aktiv, hvor bylivet trækkes ind i stueetagerne, og mødeaktiviteterne kan finde sted på byens caféer, på gåture og i parkerne i området.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter