- Salling Group står et historisk sted i tiåret for tilbagekøbet fra A.P. Møller-Mærsk,, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.
- Vi vil ekspandere yderligere gennem ambitiøse opkøb og ved at investere 13 milliarder kroner i at styrke kerneforretningen i alle led. Det lader sig kun gøre, fordi vi driver en økonomisk sund virksomhed, som netop er forudsætningen for, at vi kan realisere vores nye mål med et hidtil uset højt ambitionsniveau hen over de kommende år.
Opkøb og fusioner på det europæiske marked skal gøre Salling Group endnu mere robust mod udsving på det danske dagligvaremarked.
Kerneforretningen i Danmark, Tyskland og Polen skal styrkes. Konkret skal den historisk største vækstmotor, det danske marked, forblive robust gennem investeringer i bl.a. nye butikker og drift, mens alle tyske butikker skal opdateres til nyeste Netto-koncept.
I Polen skal butiksantallet øges fra 650 til 1.000 inden udgangen af 2028. Samtidig vil der blive investeret massivt i nye løsninger og systemer til at understøtte 60.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen.
Ud fra de nye strategiske prioriteringer har Salling Group defineret et mål om at nå en årlig omsætning på over 100 milliarder kroner.
- Gennem de seneste år har vi bragt os selv i en unik position, hvor vi hurtigt kan gribe muligheder, når de opstår. Vi kan, og vi tør slå til. Det vil vi gøre henover de næste år, så Salling Group bliver en endnu større og vigtigtigere samfundsaktør, som gør en reel forskel i hverdagen.
Salling Group har i dag 1.746 butikker i Danmark, Tyskland og Polen og omsatte i 2023 for 70 millairder kroner.