NCC skal renovere og ombygge 402 almene boliger i Græse Bakkeby i Frederikssund for Domea og Boligselskabet Vores Bolig. Kontraktsum er på cirka 212 millioner kr.

Renoveringen gennemføres på baggrund af en helhedsplan, der har været undervejs i omkring 10 år, og som blev vedtaget at beboerne et par år tilbage.

Bebyggelsen er opført i 1882-85 i Frederikssund på adresserne Bybakken 1-176, Byhøjen 2-104 og Dalskrænten 1-224. Den består af rækkehuse i gule facadesten med røde tage. Bygningernes etager varierer fra en til tre, og der er boliger i forskudte plan i to eller tre niveauer, lejemål i ét og to etager.

Projektet gennemføres for det almene boligselskab Vores Bolig v/ Domea.dk, og med Sweco Danmark som totalrådgiver.

”Der er tale om en omfattende renovering, som skal forbedre og fremtidssikre rækkehusene i Græse Bakkeby, så de lever op til alle de krav, vi har til en moderne og attraktiv bolig. Det handler både om bedre isolering og indeklima, om øget tilgængelighed og om en større variation i bebyggelsen. Her skal være godt at bo for både unge, familier og ældre, og netop det har været en rettesnor i vores arbejde med renoveringsplanerne. Også når det gælder det arkitektoniske udtryk og materialevalget, vil man opleve, at bebyggelsen får et markant løft,” siger organisationsbestyrelsesformand Søren Levin Bøckhaus Thormann.

Arbejdet omfatter renovering og ombygning af 402 boliger, hvoraf 61 boliger skal konverteres til tilgængelige boliger. Den samlede bebyggelse består af 78 blokke med 2-9 boliger i hver. Der er i alt 20 forskellige boligtyper, der varierer i størrelse fra omkring 28 kvm til 110 kvm brutto.

”Vi glæder os til opgaven; det er en opgave, der passer godt til os. Det er en kompleks opgave, der breder sig ud over et stort areal. Undervejs i renoveringen vil der være lejligheder, der fortsat er beboede, så vi får brug for vores erfaring med at håndtere, at vores arbejdsplads samtidig er nogle menneskers hjem,” siger Brian Hasfeldt, der er områdedirektør i NCC’s renoveringsenhed i NCC Building Nordics.

Renoveringsprojektet omfatter blandt andet efterisolering, facaderenovering, tagarbejder, ventilationsarbejder og reetableringsarbejder for landskabet omkring boligerne.

NCC kommer til at udføre tømrer- og snedkerarbejde, ski­ferbeklædning, jord, kloak, beton, skæring af beton og huller, el-arbejder samt byggepladsarbejder i egenproduktion.

”Når vi udfører en så stor del af arbejderne i egenproduktion, skaber det høj kvalitet, da hovedparten af vores håndværkere har arbejdet i NCC Renovering i mange år og kender vores kvalitetsniveau,” siger Brian Hasfeldt. ”Det betyder, at de har en høj faglig kompetence og erfaring i lignende opgaver.”

Renoveringen af den første blok går i gang i december, og projektet forventes afsluttet i foråret 2027. Kontraktsummen på cirka 212 millioner kr. ordreregistreres i forretningsområde NCC Building Nordics i fjerde kvartal 2024.


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.