Ny teknisk direktør i Næstved Kommune kommer seneste fra en stilling som direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune.

Willy Feddersen bliver ny teknisk direktør i Næstved Kommune. Han kommer senest fra en stilling som direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune.

- Vi glæder os til at få Willy med om bord. Det er tydeligt, at han kan flytte noget og stå i spidsen for målrettede resultater, som kan mærkes for både borgere og erhvervsliv. Vi vil mere byudvikling, og vi skal have mest muligt ud af vores havneområde, så vi gør Næstved og hele kommunen endnu mere attraktiv, udtaler borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (S).

Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter. Kurset afholdes den 28. maj 2024.

Willy Feddersen har tidligere været kommunaldirektør i Middelfart og Haderslev samt direktør for Børn og Unge i Aabenraa. Nu ser han frem til et godt og bredt samarbejde i Næstved.

- Jeg har været rundt i hele kommunen, og jeg kan lide, hvad jeg mødte – lige fra bymidtens højdeforskelle, kringlede gader og havnens muligheder til den skønne natur og de hyggelige, mindre byer. Min kone og jeg har besluttet os for at flytte herover og blive en del af Næstved-holdet fra den 1. november, hvor jeg for alvor slipper min nysgerrighed og virketrang løs. Næstved har et stort potentiale, udtaler han.

Willy Feddersen er oprindeligt uddannet i Statskundskab fra Århus Universitet. Han er født i 1962 og har boet det meste af sit liv i det Sønderjyske.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne