Ifølge Nordjyske er politikerne i Mariagerfjord Kommune er allerede i gang med at behandle et forslag om et højhus i 15 etager på Jernbanegade 15 i Hobro. Bag det projekt står en udviklingsgruppe med erhvervsmanden Bent Dahl i spidsen.
I samme nabolag vil den den lokale murermester Josva Floor ifølge avisen nu bygge et højhus i 17 etager. Han er ved at have have tegninger og ansøgningen om projektet klar til politikerne, skriver avisen.
Højhuset skal efter planen ligge op ad hans eksisterende lejlighedskompleks på Jernbanegade 12-14.
- De kan jo ikke så godt sige ja til ét byggeri og så nej til et andet, når de ligner hinanden. Men lad os nu se. I hvert fald skal politikerne vide, at Bent Dahl ikke er den eneste, der kan bygge højt her i byen, siger Josva Floor til Nordjyske.
Konference: Lejeboliger: Udvikling og salg
Den 17 etager høje bygning skal ifølge Nordjyske indeholde både ungdomsboliger og større lejligheder, mens der etableres parkering på de 2 nederste etager.
Tidligere har murermesteren dog måttet skære 1,5 etager af et projekt i blot 4 etager på Jernbanegade 12-14. Projektet blev dengang mødt af protester fra blandt andet erhvervsmanden Bent Dahl, som altså står bag det 15 etager høje projekt på den anden side af gaden.