Miljøkonsekvensvurderingen er nu sendt i offentlig høring frem til den 9. januar 2025.
Projektet sigter på at etablere en mere direkte forbindelse mellem havnen og motorvejsnettet via en knap 2 km lang 4-sporet tunnel under Marselis Boulevard.
Vejdirektoratet vurderer, at anlægssummen bliver på i alt ca. 4,1 milliard kr. Beløbet omfatter byggeriet af selve tunnelen, efterfølgende genskabelse af Marselis Boulevard, øvrige vejarbejder, støjsikring samt genopretning af naturen mm.
Den aktuelle tidsplan for anlæg af tunnelen under Marselis Boulevard er som følger:
• 2025 - Opstart af detaljerede undersøgelser og projektering.
• 2027 - Forventet opstart af anlægsarbejder ved midlertidigt kryds ved Strandvejen.
• 2028 - Opstart af tunnelarbejderne.
• 2034 - Delvis ibrugtagning af tunnel.
• 2035 - Endelig ibrugtagning af tunnel og ombygning af kryds ved Strandvejen