Alma Property Partners og Kristensen Properties har erhvervet en butiks- og kontorejendom i Frederiksberggade 38. Ejendommen har et areal på lidt over 7.700 kvm, hvor cirka 75 procent er kontor og resten butik. Blandt butikslejere er Sportmaster og Change. Kontorerene udlejes til bl.a. Tactile og Ordnung.
En del af ejendommen er nyopført i 2019, mens den anden del er blevet gennemgribende renoveret samme år. Lejeindtægterne er ca. halvdelen detail og halvdelen kontor.
”Vi er glade for at indgå samarbejde med Kristensen Properties vedrørende denne spændende ejendom og for at tage aktivt del i den positive udvikling af Frederiksberggade, hvor Københavns Kommune har afsat 8 millioner kr. til en opgradering af gaden. Samtidig vil vi gerne takke Abrdn and Capital Investment for at levere en ejendom af høj kvalitet og for en smidig transaktionsproces”, udtaler Hüseyin Meric, Partner i Alma Property Partners.
”Vi er glade for det gode samarbejde med Alma Property Partners om denne ejendom og forventer flere opkøb sammen. Vi ser frem til at eksekvere vores forretningsplan for ejendommen, som indeholder fokus på ESG-tiltag. Derudover vil vi ændre lejermikset og deltage aktivt i udviklingen af denne del af Strøget, som vi mener har et uudnyttet potentiale”, siger Jeppe Lynge, COO i Kristensen Properties.
Alma Property Partners og Kristensen Properties er blevet rådgivet af Accura, PwC og KHR. SælgerenSælger er Abrdn er Abrdn, som er blevet rådgivet af Capital Investment, CBRE, Lundgrens og EY.