Nu begynder udlejningen af de første boliger i Næstveds nye Stenlængegårdskvarter. Der er tale om 63 boliger, der bygges i 1. etape af byggeprojektet "StenlængPark". Alle boligerne bliver DGNB-certificerede.
Maycon er ejendomsudvikler på det nye StenlængePark, hvor der bygges 146 boliger. Projektet bygges i 3 etaper, og 1. etape begynder i slutningen af 2023 med 63 boliger på 2-, 3- og 4-værelser, heraf 45 lejligheder og 18 rækkehuse fra 63 til 95 kvm.
- Der har allerede været stor interesse for de nye boliger, og det bekræfter, at der er mange, der gerne vil bo bæredygtigt i dag, fortæller Anders Mayland, direktør hos Maycon.
De kommende boliger bliver certificeret med DGNB.
Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 11. januar 2024.
- Vi har valgt materialer med en lang levetid og høj genanvendelighed, fordi det bidrager til at reducere ressourceforbruget, og de nye boliger får et lavt CO2-aftryk og et lavt energiforbrug for at minimere påvirkningen af miljøet, fortsætter Anders Mayland.
StenlængePark bliver også bygget med fællesskab i fokus. Bebyggelsen er nemlig udstyret med et stort orangeri i gårdhaven. Derudover er der et stisystem, som snor sig gennem området og forbinder boligerne med opholdsarealer, en legeplads og de grønne omgivelser.
- Vi glæder os til at gå i gang med udlejningen af de nye bæredygtige boliger i StenlængePark, for de repræsenterer en unik kombination af moderne livsstil og bæredygtighed. Derfor er vi også sikre på, at de vil tiltrække mange, og vi ser frem til at hjælpe interesserede lejere med at finde deres nye hjem i dette fantastiske nye boligområde, fortæller Thomas Pedersen, partner og afdelingsleder hos EDC Poul Erik Bech i Næstved, der står for udlejningen af boligerne i StenlængePark.
Risikostyring og forsikring af byggeri. Kurset afholdes den 26. marts 2024.
StenlængeParks centrale placering i forhold til både bylivet og de grønne omgivelser er en af de mange fordele ved den nye bydel, der også bliver hjemsted for den nye svømmehal og en ny daginstitution, der kommer til at ligge lige overfor boligerne i StenlængePark. Derudover ligger det også tæt på gode indkøbsmuligheder.
- At de nye boliger ligger tæt på den smukke natur, der omgiver Næstved, og samtidig tæt på byens centrum, gør området særdeles attraktivt for både unge, familier og seniorer, afslutter Anders Mayland.
Boligerne i StenlængePark udlejes af EDC Poul Erik Bech i Næstved.