Som led i en strategi om at udbygge koncernens ejendomsportefølje af ejendomme i Indre By samt Storkøbenhavn, har M. Goldschmidt Ejendomme købt en 640 kvm ejendom på Nørregade, men selskabet kigger fortsat også mod ejendomsmarkedet i de store provinsbyer.

M. Goldschmidt Ejendomme oplyste i sidste uge, at selskabet har købt en klassisk københavnerejendom fra 1811 på Nørregade 4. Bolig- og erhvervsejendommen er centralt beliggende i Indre By mellem Gammel Torv og Vor Frue Kirke.

M. Goldschmidt Ejendomme oplyser, at investeringen sker i tråd med strategien om at udbygge koncernens ejendomsportefølje af ejendomme i Indre By og Storkøbenhavn.

- Fordi vi ser ejendomme i Storkøbenhavn som en attraktiv og sikker investering, som historisk giver et løbende, tilfredsstillende afkast, oplyser salg- og udlejningschef i M. Goldschmidt Ejendomme, Klaus Hougaard Christensen.

NB! Byudvikling for 13 milliarder i Helsingør. Konferencen afholdes d. 20. august 2015.

Flere af de store institutionelle investorer har givet udtryk for, at de i højere grad kigger mod provinsen på grund af de høje ejendomspriser i Hovedstadsområdet. Klaus Hougaard Christensen slår fast, at man også har øjnene åbne for investeringsmuligheder i provinsen.

- Ja vi er på bølgelængde med pensionskasserne og har også en del ejendomsinvesteringer uden for hovedstadsområdet, som vi er særdeles tilfredse med. Og de større byer uden for Storkøbenhavn er forsat interessante for os – til den rigtige pris, naturligvis, oplyser han.

Foruden en række ejendomme i Storkøbenhavn tæller selskabets portefølje blandt andet ejendomme i Ringsted, Holbæk og Helsingør.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.