Politikerne i Køge har vedtaget helhedsplanen for en ny bydel på et 279.000 kvm stort areal. Lokalt selskab står bag.
Ravnsborg Enge er navnet på den nye bydel, der skal udvikles i Hastrup Øst mellem den sydlige udkant af Køge. Byrådet har netop vedtaget den helhedsplan for området, der bliver inddelt i 4 forskellige småbyer.
Ravnsborg Enge bliver et grønt boligområde med en blanding af rækkehuse, fritliggende huse og enkelte etageboliger opdelt i nabolag med mindre boligklynger.
Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.
- Jeg er meget glad for, at vi nu har en helhedsplan klar for Ravnsborg Enge, som med sin skønne beliggenhed bliver et bæredygtigt boligområde med plads til både fællesskabet og til det private. Med plads til både børn og seniorer og dem midt i mellem. Der bliver bygget boliger i forskellige størrelser, med forskellige ejerforhold og i forskellig prisklasse, så Ravnsborg Enge bliver en bydel for alle. Jeg ser frem til at følge den fortsatte udvikling af området, siger borgmester Marie Stærke.
I alt kan der opføres 737 boliger med et samlet areal på 79.600 kvm i området, der strækker sig over 279.000 kvm. Det bebyggede areal onfatter 209.000 kvm.
2 trends: Nye andelsboliger og konvertering til lejeboliger. Konferencen afholdes den 9. november 2022.
I området Nordbyen kan der bygges 109 boliger fordelt på 11.780 kvm, mens der i området Østbyen kan opføres 204 boliger fordelt på 21.085 kvm. I Sydbyen kan der bygges 193 boliger med et samlet areal på 20.900 kvm, og i Vestbyen kan der bygges 39 boliger fordelt på 25.840 kvm.
Køge Kommune har fået udviklet helhedsplanen i samarbejde med det lokale ejendomsselskab EGEM Ejendomme samt rådgiverne Sted by- og landskab - en del af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Holscher Nordberg Architecture and Planning, RAW mobility, Aaen Engineering, IGS Rådgivende Ingeniører, Birgit Krogh Paludan og Keingart.
Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.
Som en del af udviklingen etableres et eksperimenterende, bæredygtigt boligområde mod nord, hvor Køge Fællesjord udvikler et Living Lab. Under navnet "Tiny Varigheden" vil små bæredygtige boliger spire frem for beboere, der vil eksperimentere med bæredygtige livsstile.
Den helhedsplan for området, der nu er vedtaget, skal danne rammerne for den fortsatte udvikling, som skal inddrage borgerne. Næste skridt i processen er udarbejdelsen af en lokalplan, som vil omfatte både et forudgående borgermøde og dernæst den almindelige høringsproces.