Living Places Copenhagen er blevet udvalgt af juryen som vinder af Architizer A+Awards 2024 i kategorien Sustainable Private House og som Popular Choice vinder i kategorien Architecture+Innovation.

Architizer A+Awards er en af de største prisuddelinger med fokus på at fremme og fejre årets bedste arkitektur. I kategorien "Sustainable Private House" fokuseres der på private boligprojekter, der inkorporerer bæredygtige systemer og materialer og følger best practices inden for etisk design, konstruktion og drift.

Kategorien "Architecture+Innovation" er dedikeret til projekter, der eksperimenterer med nye måder at bygge på, herunder inddragelse af nye, eksperimenterende eller ukonventionelle designkoncepter og materialer samt nytænkning af traditionelle tilgange. Architecture+Innovation prisen er baseret på offentlig afstemning.

Living Places Copenhagen i Jernbanebyen mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen er den første prototype på det overordnende Living Places koncept, der er blevet udviklet i samarbejde mellem Velux Gruppen, Effekt arkitekter, Artelia ingeniører og Enemærke & Petersen entreprenører. Living Places Copenhagen slog dørene op i april 2024.

Visionen med projektet er at gå forrest i byggebranchen og vise, hvordan nytænkningen af byggeri og bygninger kan være med til at løse nogle af de globale klima- og sundhedsudfordringer. Konceptet er baseret på fem nøgleprincipper, der har til formål at skabe hjem, der er sunde, tilpasningsdygtige, enkle, kan deles over tid og er skalerbare. Principperne er relevante for både nybyggeri og eksisterende samfund.

"Vi er meget stolte over at modtage disse to priser for Living Places Copenhagen og over at blive anerkendt som vinder af kategorierne Sustainable Private House og Architecture+Innovation. Vores ambition med projektet er på den ene side at vise, at det er muligt at bygge boliger, der både er sunde at bo i, billige at bygge og med et lavt CO2-aftryk, men det er også vigtigt for os at inspirere branchen og folk til at designe og tænke boliger på en anden måde, end vi er vant til. Med disse to priser anerkendes Living Places Copenhagen ikke kun sin innovative tilgang af tusindvis af offentlige stemmer, men også for dets evne til at appellere til private boligejere," siger Lone Feifer, direktør for bæredygtige bygninger i Velux Gruppen.

I 2023 vandt Living Places Copenhagen EY’s Sustainability Award i innovationskategorien, Bo Bedre’s Innovative Design Award samt "Sustainable Future Award" og "Merit Award for Architecture" fra American Institute of Architects.

I marts 2024 vandt Living Places Copenhagen "Active House Radar Master Award" og MIPIM 2024 prisen for "Best Residential Project".


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.