Det gamle Sankt Jørgensbjerg Kapel i Roskilde har gennemgået en total renovering med henblik på at optimere akustikken. Koncertkapellet bliver et nyt koncerthus og eksperimentarium for klassisk og anden akustisk musik.
Oprindeligt opført i 1930, har kapellet stået ubenyttet siden 2013. I 2016 blev bygningen overtaget fra ejeren Sankt Jørgensbjerg Kirke af Foreningen Koncertkapellet, der påtog sig at finde finansiering og forestå kapelrenoveringen. Projektet blev bl.a. støttet af Realdania, Roskilde Kommune, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Nordea Fonden.
Arkitektfirmaet Cornelius+Vöge blev valgt som arkitekt, mens arbejdet med akustikken er er blevet forestået af Riis Akustik.