Helsinki Vantaa Airport placerer sig i toppen, når verdens internationale lufthavne vurderes. Ingen andre lufthavne når højere i 2016. Københavns Lufthavn lander på en samlet 25. plads. Det viser en stor international undersøgelse foretaget af Travellink, som har spurgt 65 000 passagerer fra hele Europa.

Københavns Lufthavn vurderes 2. højest blandt alle lufthavne i verden for sit udvalg af butikker og shopping kun slået af Tel Aviv.

- Undersøgelsen viser, at lufthavnens service, udvalg og kvalitet gør en forskel og påvirker den samlede rejseoplevelse, siger Erik Wikander, nordisk chef i Travellink, Nordens største online rejsebureau.

NB! Infrastrukturplaner i København til 130 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. april 2017.

Undersøgelsen er gennemført hvert år i 7 år. Allerede i 2015 fik Helsinki en 4. plads. Lufthavnen har gennem årene modtaget flere udmærkelser for sit høje serviceniveau.

- Helsinki Airport har ligget i toppen af lufthavne i næste 20 år. Den udmærkelse er bevis på lufthavnens høje niveau på service og drift, siger Ville Haapasaari, Helsinki Airport Director i Finavia.

Helsinki Vantaa Airport er ikke den eneste nordiske lufthavn, som de europæiske rejsende vurderer højt. Arlanda Airport får en samlet 17. plads og Københavns Lufthavn en 25. plads. Oslo Gardermoen Airport får en 9. plads i den samlede vurdering.

NB! Erhvervslejeloven og butikker. KURSUS. Seminaret afholdes d. 21. juni 2017.

Berlin, New York og Paris udmærker sig ved at få 2 lufthavne blandt de 10 lavest placerede. Længst nede på listen havner Berlin Schoenefeld.

I undersøgelsen deltog i alt 65.000 passagerer fra hele Europa. Efter en rejse kunne de rejsende via nettet give en vurdering på en 5-skala af deres oplevelser med de lufthavne, de var rejst til og fra. Lufthavnene har mindst haft 9 millioner passagerer/år og er vurderet af mindst 100 rejsende i undersøgelsen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne