JYSK har nu underskrevet kontrakter med to specialiserede firmaer, Körber og voestalpine, som skal levere automatikken og højlagrene til den globale detailkædes nye distributionscenter i Lelystad i Holland.

JYSK har nu underskrevet kontrakter med to specialiserede firmaer, Körber og voestalpine, som skal levere automatikken og højlagrene til den globale detailkædes nye distributionscenter i Lelystad i Holland.

Det nuværende og midlertidige distributionscenter i Lelystad i Holland vil som planlagt blive opgraderet til et højteknologisk distributionscenter i fuld størrelse.

Som et vigtigt skridt i den rigtige retning har JYSK indgået aftaler med to specialiserede virksomheder, der skal levere automatikken og højlagrene til det nye distributionscenter.

Mens Körber kommer til at levere det komplette, automatiserede system til at håndtere varerne, vil voestalpine Krems Finaltechnik stå for at levere stålkonstruktionerne til de to højlagre.

”Vi satte byggeprocessen på pause i marts 2022, fordi priserne på råmaterialer og serviceydelser var steget som et resultat af usikkerhed i verden. Nu er vi glade for at være et skridt nærmere opstart af byggeprocessen, som kommer til at reducere køreafstanden til JYSK-butikkerne i Holland, Belgien, Storbritannien og Irland og dermed bringe os tættere på kunderne,” siger Ole Thomsen, Executive Vice President Logistics i JYSK.

Oven i fordelene ved kortere transport bliver det nye distributionscenter højt automatiseret, hvilket kommer til at give forbedret effektivitet og yderligere forbedrer arbejdsmiljøet for JYSKs medarbejdere. I dag arbejder der 57 medarbejdere på det midlertidige distributionscenter, og det færdige logistikcenter kommer til at skabe flere end 250 nye arbejdspladser, når det er fuldt funktionsdygtigt.

JYSK forventer, at byggeriet kan begynde i løbet af 2024, og det nye distributionscenter ventes at stå færdigt og klar til funktion i løbet af 2026.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.