Politikerne i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har besluttet at sende et lokalplanforslag for et nyt boligområde på et 12.200 kvm stort areal mellem Bjælkerupsvej og Ved Bækken i den nordvestlige del af St. Heddinge i 8 ugers offentlig høring.
Det er Alle Byers Boligselskab, der står bag projektet med navnet BjælkerupHuse. Projektet omfatter rækkehuse, etagehuse og et fælleshus.
- Da vi havde de første snakke med udstykkeren, der kom han med nogle gode idéer, som vi kunne se noget perspektiv i. Det bliver dels noget udlejning, men det bliver også noget til en lidt lavere pris, end vi normalt ser i området, sagde formand for Udvalget for Plan, Miljø og Teknik, Flemming Petersen (V), på kommunalbestyrelsesmødet den 16. november 2023.
Profitable landejendomme: investering og omdannelse. Konferencen afholdes den 30. november 2023.
En del af lokalplanområdet anvendes i dag til dyrkning af juletræer, mens der ikke er nogen eksisterende bebyggelse.
Med lokalplanen fastsættes bebyggelsesprocenten for området som helhed til 40 procent. I alt må der bygges godt 3.000 kvm samt 300 kvm sekundær bebyggelse.
Bebyggelsen udgøres af rækkehuse, etagehuse og et fælleshus placeret i stokke i 1-2 etager.