Jeudan har købt 3 ejendomme i København som tilsamme omfatter 17.750 kvm. Sælgerne er henholdsvis Lægernes Pensionskasse og Danica Ejendomme.

CBRE har formidlet salget af 3 fredede kontorejendomme med meget attraktive beliggenheder i København K til Jeudan.

For Lægernes Pensionskasse har CBRE solgt pensionskassens tidligere domicil på Esplanaden 6-8 til Jeudan. Ejendommen omfatter 9.000 kvm fordelt på en række større og mindre lejemål, ligesom Jeudan har overtaget lejeforholdet vedrørende ejendommens parkeringskælder. Ejendommen, som Lægernes Pensionskasse fraflyttede i 2012, er delvist fredet.

For Danica Ejendomme har CBRE solgt ejendommene beliggende Havnegade 23-27/Tordenskjoldsgade 34-34A og St. Kongensgade 81A-F til Jeudan.

NB! ByensEjendom afholder konferencen: Kursus i Forhandlingsteknik for aktører på ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes d. 3. september 2014.

Havnegade 23-27/Tordenskjoldsgade 34-34A omfatter 5.750 kvm og fungerer som domicilejendom for Vejdirektoratet men omfatter ligeledes 2 boliger. Havnegade 23 er tegnet af Ferdinand Meldahl og blev med sin placering direkte ud til Københavns Havn oprindeligt anvendt som navigationsskole. Ejendommen er delvist fredet.

Ejendommen beliggende St. Kongensgade 81A-F indeholder 13 lejemål fordelt på 3.000 kvm. Bag den klassiske facade gemmer sig et charmerende gårdmiljø, der danner rammen om lejerne i ejendommens kreativt indrettede baghuse. Ejendommen er fredet.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS