Servicekoncernen ISS har indgået en stor aftale med den danske rederi- og logistikvirksomhed DFDS, og skal de næste 6 år levere serviceoplevelser til DFDS’ medarbejdere på deres hovedkontor i Københavns Nordhavn.
Der er tale om en såkaldt fuldt integreret soft facility management-løsning, indebærer, at ISS skal levere en bred vifte af services, herunder kantine, svanemærket rengøring og intern service. Aftalen med DFDS træder i kraft den 1. december i 2023.
De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 5. marts 2024.
- Aftalen understreger yderligere vores position som markedsleder inden for integreret Facility Management løsninger, og er et synligt bevis på, at ISS er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der selv er de mest ambitiøse i markedet. DFDS er en kunde, som passer rigtigt godt i vores strategiske arbejde med at indgå partnerskaber med virksomheder, der vægter kvalitet og leverancesikkerhed højt. Samtidig er det en type partnerskab, som vi traditionelt set har stor succes med at drifte, udtaler Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i ISS Danmark.
Der vil være 20 medarbejdere fra ISS, der dagligt kommer til at levere serviceoplevelser til DFDS i det 14.000 kvm store hovedkontor og til de mere end 500 medarbejdere, som har deres daglige gang på kontoret.
ISS har i løbet af 2023 også vundet og forlænget aftaler med Netcompany og AGC Biologics samt Billund og Allborg lufthavne.