Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at indlede et samarbejde med et privat investorkonsortium. Det betyder, at de første byggerier på havnen i Nykøbing Falster snart kan blive en realitet.

Et kvalitetshotel, boliger og et kontorbyggeri på den gamle erhvervshavn i Nykøbing Falster. Og mulighed for blandt andet familievenlige boliger på den nuværende rådhusmatrikel. Det er målet for et nyt samarbejde med private investorer bestående af et konsortium mellem Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme repræsenteret ved DreistStorgaard Advokater.

Indtil nu har der været en god dialog mellem kommunen og Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme. Nu har Økonomiudvalget besluttet at indlede et reelt samarbejde med investorerne om at gøre planerne til virkelighed.

”Vi har i byrådet vedtaget en ambitiøs helhedsplan for havnen i Nykøbing Falster, der viser, hvordan vi kan omdanne den tidligere erhvervshavn til et levende og rekreativt byområde. Der er allerede flere konkrete projekter i gang med at omdanne eksisterende bygninger til levende kulturfællesskaber, og med dette samarbejde kan de første nye bygninger og boliger være på vej. Jeg ser frem til samarbejdet med Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme, som ser et kæmpe potentiale i udviklingen af Nykøbing og hele Lolland-Falster,” siger borgmester Simon Hansen.

Flere projekter på havnen

Helt konkret vil Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme bl.a. bygge et hotel af høj kvalitet på havnen.

Indtil nu har det været svært at finde investorer til et hotelbyggeri. Samtidig har både turismebranchen og sports- og eventbranchen længe efterspurgt flere overnatningsmuligheder i Nykøbing, for der er mange store events, koncerter og sportsarrangementer, som i øjeblikket ikke kan afholdes i Guldborgsund, fordi der mangler overnatningsmuligheder. Det vil et nyt hotel råde bod på. Og når det kobles med boligbyggeri og et erhvervsbyggeri, hvor kommunen kan bo til leje, kan det realiseres.

Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme vil nemlig også bygge de første boliger på havnen, ligesom investorerne ønsker at bygge et stort kontorbyggeri, som vedtaget af et enigt byråd i helhedsplanen for havnen fra 2021.

Guldborgsund Kommune vil leje kontorlokalerne og skabe et nyt borgerhus, hvor man samler alle funktioner for borgerne ét sted. Det betyder, at medarbejderne fra Borgerservice i Nykøbing, Jobcentret og rådhuset flytter sammen. Samlet set kan kommunen spare 3-5 millioner kr. om året ved at flytte i lejede lokaler.

Ifølge Allan Munk fra Dansk Arealudvikling, er Nykøbing og Lolland-Falster en interessant investeringscase.

”Det er nogle utrolig spændende og ikke mindst ambitiøse planer, Guldborgsund Kommune har sat i gang for det nuværende store havneområde i Nykøbing Falster. I konsortiet ser vi frem til at kunne bidrage til en del af realiseringen af de samlede planer. Vi er sikre på, at byen over tid vil opleve en positiv forandring med de nye byarealer, som området giver plads til. Vi ønsker at bygge boliger, der skaber en sammenhæng mellem vandet og resten af byen. På havneområdet ser vi gode muligheder for et nyt hotel, som kan understøtte byen og områdets mange aktiviteter inden for erhverv, kultur og sport. Vi ser derfor frem til, at vi snart kan sætte vores kræfter ind på at medvirke til udviklingen af flere dele af havnen i Nykøbing Falster”, siger Allan Munk på vegne af konsortiet bestående af Dansk Arealudvikling og DE Ejendomme.

Hos erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster er man ikke overrasket over den store interesse for at investere i blandt andet havneudviklingen i Nykøbing.

”Vi oplever, at lysten til at investere på Lolland-Falster har været stigende de senere år, og der er en generel interesse i områdets store potentiale. Det kommende samarbejde om byudvikling i Nykøbing Falster bekræfter blot tendensen, og jeg er glad for, at investorerne også har fået øjnene op for Nykøbing som oplagt investeringsobjekt. Det viser, at tingene går den rigtige vej, og at retningen er rigtig,” siger Mikkel Wesselhoff, der er direktør i Business Lolland-Falster.

Også DI Lolland-Falster ser store muligheder i det kommende samarbejde.

”Nu bliver helhedsplanen for udviklingen af havnen i Nykøbing Falster konkretiseret. Den kommende byudvikling ses til gavn for de nuværende og de kommende borgere i Guldborgsund. Jeg synes, det er positivt, at en kommune har taget fat og tiltrukket private investeringer og fastholder det høje ambitionsniveau for havneudviklingen. Desuden er der et stort lokalt erhvervspotentiale i de mange projekter, der er i støbeskeen. Samlet set kommer projekterne til at løbe over flere år og i flere etaper, og der er ingen tvivl om, at det vil komme blandt andet byggebranchen til gode. Alt i alt er det en spændende udvikling, som vi forventer os meget af,” siger Jakob Søndergaard Nielsen, bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster.

Flere boliger i Nykøbing

Som et yderligere led i det kommende samarbejde skal parterne afsøge muligheden for, at Dansk Arealudvikling kan byudvikle den matrikel, hvor kommunens rådhus ligger i dag. For der er efterspørgsel på boliger i Nykøbing, men der er ikke så meget plads til at bygge nyt.

Det er et enigt byråd, der står bag beslutningen om at indlede samarbejdet. Beslutningen betyder, at der nu indledes reelle forhandlinger, og desuden skal de økonomiske, juridiske og tekniske forhold afdækkes nærmere. Hvis alt går vel, er det forv


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.35

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne