Herning Højskole lukkede i 2007, men i 2017 købte Johannes Jensen og Helle Maus Jensens Fond den ikoniske, 14 etager høje betonbygning. Anne Marie Mau, der er formand for ejerfonden får nu Herning Kommunes Kulturpris 2023 for sin indsats i at puste nyt liv i den fredede bygning.

I 45 år summede det af liv på Herning Højskole. Men efter højskolens lukning i nullerne endte det karakteristiske, høje byggeri i et vakuum. Hvad skulle de mange kvadratmeter nu bruges til?

Anne Marie Mau havde svaret. Over 4 år var byggeriet fra 1961 blevet nænsomt renoveret og de gamle elevværelser omdannet til 88 hotelværelser. Højhuset Kulturhotel var opstået og i januar 2023 åbnede det med farverig kunst, spændende arkitektoniske løsninger, kultur-arrangementer og fællesspisning.

- Du er med stor flid, ihærdighed og viljestyrke gået forrest i arbejdet med at føre den smukke og meget specielle bygning tilbage til det udtryk, den oprindeligt havde, sagde borgmester Dorte West til Anne Marie Mau ved uddelingen af kulturprisen.

- Du har brugt din baggrund som arkitekt på fornem vis og kompromisløst insisteret på, at tingene skulle gøres rigtigt. Højhuset Kulturhotel har den største respekt for fortiden, er gjort nutidigt og fremtidssikret. På én gang. Det er meget imponerende. Jeg ved, du vil sige, at du ikke skal løbe med hele æren. Det har du helt sikkert ret i. Men vi kan lige så godt være ærlige: Uden din utrættelige og ambitiøse indsats var det ikke lykkedes, lød detdesuden fra Dorte West.


Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Afholdes 3. december 2024

Klokken 09.00 - 12.35

DOCKENDOCKEN, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn


Baggrund

Tiden er løbet fra mange centrale byrum og gågader. Butikkerne står tomme og folk finder andre steder at færdes og handle i. Det har fået flere byer til at satse på revitalisering af bymidter og de centrale handelsgader.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.