Sagsbunken på byggesagsområdet i Københavns Kommune er banket i bund, og nye tal viser, at sagsbehandlingstiden for at få en byggesag behandlet i gennemsnit overholder de nationale servicemål.

Københavns Kommune har fået afviklet den sagspukkel, der har givet lange ventetider på at få en byggetilladelse i København. Nu overholder kommunen i gennemsnit de tidsrammer, der er aftalt mellem Staten og KL.

- Der er blevet kæmpet og tænkt kreativt i byggesagsafdelingen og skruet på alle knapper for at få nedbragt sagsbehandlingstiden. Nu er det lykkedes, og det er vigtigt for, at København fungerer. Jeg vil følge området tæt for sammen med forvaltningen at sikre, at de gode takter fortsætter, siger Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

Forvaltningen har gjort brug af en prognosemodel, som pegede på, at forvaltningen med en lang række initiativer – fra robotter i byggesagsbehandlingen til specialiserede teams i altansager og øget forhåndsdialog – ville have afviklet byggesagsbunken før sommeren 2023. Det er lykkedes.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 5. marts 2024.

Samtidigt pegede prognosemodellen på, at nye sager modtaget efter den 1. juli i år i gennemsnit ville overholde servicemålene. Det er forvaltningen også kommet i mål med.

Aktuelt er hele 98 procent af de afgjorte byggesager, forvaltningen har fået ind efter den 1. juli i år, blevet behandlet indenfor servicemålenes tidsramme. Det viser nye tal.

Da der er tale om et gennemsnit, vil der være sager, der ikke overholder servicemålene, det kan skyldes, at der mangler materiale for, at forvaltningen kan færdigbehandle sagen, eller at det har været nødvendigt med en eller flere høringsprocesser.

Selvom puklen af sager med servicemål er afviklet, er der stadig nogle ældre sager, som forvaltningen arbejder intensivt på at få afsluttet.

Ifølge Københavns Kommune var det overgangen til det nationale bygningsreglement BR18, der fik sagsbunkerne til at vokse og sagsbehandlingstiden til at stige. Det skyldes, at mange byggeansøgere og kommuner havde svært ved at navigere i de nye, nationale regler.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS