Det Odense-baserede ejenomsselskab Humlebo-gruppen vil opføre 60 boliger på øen Thurø, når man ankommer af broen fra Svendborg. Der foreligger allerede en lokalplan, som tillader opførelsen af boligerne.

Grunden er på 20.000 kvm og ligger på hjørnet af Brovejen og Eriksholmsvej. Overfor ligger et idrætsområde, hvor der planlægges et større børnehus til vuggestue og børnehave.

Der lægges op til en tæt-lav boligbebyggelse med max 2 etager og en bebyggelsesprocent på 50 %, altså 10.000 kvm byggeri. Det vil dog give boliger på i snit 167 kvm, så forventningen er, at de enkelte boliger bliver mindre og dermed også den samlede bebyggelse.

Der kan udstykkes grunde helt ned til 200 kvm.

Lokalplan 640 blev vedtaget i 2019.

Om Humlebo-gruppen

Humlebo Gruppen opfører og udlejer lejeboliger i især Odense, men er også aktiv i andre fynske byer, herunder Svendborg. Koncernen har 500 bolig- og erhvervslejemål. Egenkapitalen er på 400 millioner.

Selskabet ledes af Carsten Rasmussen, der sammen med Jess Vennerstrøm Rasmussen og Vagn Bjørnemosen ejer koncernen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.