Han kommer fra en stilling som CIO og Executive Vice President og medlem af koncernledelsen i fødevarekoncernen Dagrofa.
Tidligere har Martin Wiesener over en 4-årig periode været CEO i ejendomsmæglerkæden EDC-gruppen. Dermed har han et indgående kendskab til ejendomsmæglerbranchen.
Homes bestyrelsesformand Kamilla Skytte Hammerich, CEO i Realkredit Danmark, glæder sig til samarbejdet:
”Jeg ser meget frem til at få Martin med om bord,” siger hun og uddyber:
”Jeg er sikker på, at han med kombinationen af brancheerfaring og mange års erfaring med IT og forretningsudvikling er den rette til at stå i spidsen for Home.”
Martin Wiesener ser frem til at vende tilbage til mæglerbranchen, som han brænder for.
”Jeg glæder mig til igen at hjælpe danskerne med den gode kundeoplevelse, når den store beslutning om at finde et nyt hjem skal gennemføres. Home er et stærkt brand med et stort potentiale, og jeg ser meget frem til at blive en del af holdet sammen med en masse dygtige kollegaer og gode samarbejdspartnere,” siger han.
”Kombinationen af en stærk ejer i Danske Bank, en fokuseret bestyrelse og en organisation med en masse dygtige mennesker gør mig sikker på at, Home kommer til at spille en endnu større rolle fremadrettet, når danskerne skal handle bolig,” lyder det videre fra Homes nye CEO.
Han glæder sig til at fortælle mere om visionerne for Home efter sin tiltræden.
Ansættelsen af Homes nye CEO sker efter, at Uffe Drejer fratrådte som øverste chef for kæden i oktober 2023.
I de mellemliggende måneder er det Jens Peter Jensen, der har været udpeget som konstitueret CEO.
Han vender fra 1. juli tilbage til sit job som økonomidirektør i Home.
Kontakter