Her er de 5 temaer i Refshaleøens idékonkurrence

Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn løfter sløret for de 5 temaer, som arkitekter skal dyste inden for i efterårets åbne idékonkurrence.

I slutningen af august sætter Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn sammen gang i en åben idékonkurrence, der efter planen vil løbe til midten af november 2023 som den første af 2 store konkurrencer i planprocessen på øen.

Allerede nu letter selskaberne dog på låget for de hovedtemaer, som arkitekter, ingeniører, byplanlæggere og alle andre med sans for byudvikling kan bidrage med ideer inden for.

Temaerne udgør centrale udfordringer, som ifølge grundejerne kræver et ekstra grundigt stykke forarbejde, bemærker Jes Transbøl, administrerende direktør i Refshaleøens Ejendomsselskab. Han peger på erfaringerne fra den første del af borgerinddragelsen på øen, som blev afsluttet i slutningen af marts 2023 med hundredvis af input fra interesserede københavnere og fra 14 fageksperter i en nedsat visionsfølgegruppe.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler

- Det er jo i høj grad de samme hovedspørgsmål, også fageksperterne og københavnerne kredser om, når det gælder Refshaleøen. Dem skal vi have de bedste ideer til at håndtere, så vi kan blive klar til at sikre den bedste mulige strukturplan for Refshaleøen som det næste store skridt, siger Jes Transbøl.

Grundejerne efterlyser med idékonkurrencen ikke en samlet plan for Refshaleøen, men idéer til brug for det videre udviklingsforløb, der kan formidles klart på en enkelt A0-planche. Det kan både være studier, strategier, skitser, koncepter, analyser og referencer.

Man vil frit kunne deltage med én idé til et enkelt tema eller indsende selvstændige A0-plancher inden for flere temaer. Idéerne vil blive bedømt individuelt, så der bliver ingen fordel ved at svare på flere. Der er afsat en samlet sum på 600.000 kr. til præmiering af de bedste idéer.

Sølvkysten på Amager: Nye store projekter

Både de studerende, de helt nystartede arkitekter og de store etablerede tegnestuer, som forventer at deltage i den senere strukturplankonkurrence, opfordres til at deltage i idékonkurrencen, understreger Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

- Idékonkurrencen giver mulighed for at præge rammerne for de næste skridt i processen, og vi har bevidst skåret afleveringskravene til, så de er rimelige, så det er muligt for både store og små at deltage, og så vi undgår ressourcespild ved at kræve for høj en detaljeringsgrad her tidligt i processen, siger Ingvar Sejr Hansen.

Der bliver 4 definerede temaer:

Refshaleøens kreative miljø
Transformation af områdets kulturarv
Bynatur og biodiversitet
Blandet by med nye boformer

Og endelig vil der også være et åbent 5. tema:

Her er der mulighed for at gå på tværs af temaerne eller for at bringe et helt femte tema op, som vil skulle begrundes ud fra grundejernes bearbejdede vision

Kort om videreudviklingen af Refshaleøen

Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn ejer til sammen størstedelen af Refshaleøen i Københavns Havn og har en fælles ambition om at udvikle en ny københavnsk bydel på deres arealer.
Idé- og planprocessen består af 3 faser: 1) netop afsluttede ”indspark til Refshaleøen”, 2) en idékonkurrence i 2023 og 3) en strukturplankonkurrence i 2024.
Det samlede forløb skal føre frem til udarbejdelsen af en plan for videreudviklingen af det 800.000 kvm hektar store projektområde. Hvis Biofos på sigt fraflytter Refshaleøen, vil det samlede projektområde kunne vokse til 1,15 millioner kvm.
Det er selskabernes hensigt at gå sammen i et fælles udviklingsselskab på Refshaleøen med Refshaleøens Ejendomsselskab som majoritetsaktionær og drivende part.

Af Tommy Blindkilde,
17. maj 2023
tb@byensejendom.dk

forside

Grøn byudvikling og omdannelse af bydele

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

Afholdes 21. november 2023

Klokken 09.00 - 12.40

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

Grundlaget for en bæredygtig byudvikling og byomdannelse er en gennemtænkt planlægning, som omfatter mere end miljøhensyn og klimatilpasning. Når nye arealer tages i brug, eller byområder skifter anvendelse, er en velovervejet disponering af arealerne afgørende for, hvilken kvalitet områderne får på sigt. Målet er at skabe byområder, der er smukke, sikre, mangfoldige og oplevelsesrige at være i. Moderne byudvikling er således en kompleks opgave, som kræver meget andet og mere end at tegne huse, torve og gader.

En ejendoms investeringsmæssige værdi opstår ved, at ejendommen kan bibringe dens ejer en løbende lejeindtægt. Dette forudsætter, at ejendommen har lejertække, hvilket først og fremmest er afhængig af beliggenhed og omgivelser. Mens en ejendoms beliggenhed næppe kan ændres, kan omgivelserne i høj grad påvirkes. En grøn omdannelses betydning for ejendommes investeringsværdi er således evident.

Et attraktivt miljø for mennesker og erhvervsliv er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne tiltrække investorer og dermed skabe et kapitalgrundlag for en byudvikling eller –omdannelse. Der stilles derfor store krav – også til eksisterende byrum – pladser, torve – for at være et godt byrum investeringsmæssigt.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Grønne byrum som udviklingsstrategi Folk flytter ind til byen, men vil samtidig have det grønne med sig. Det som vi efterspørger i byen er interessante steder at bo, byens hændelser, det sociale og det kommercielle. Naturen repræsenterer i princippet det modsatte udgangspunkt, da vi søger naturen for freden og det rekreative. Derfor er der brug for grønne byrum, der stimulerer øjet og giver plads til ophold og aktiviteter i grønne omgivelser. Hvordan kan man forene byen og naturen i byrummet og hvilken effekt har udviklingen for byens borgere og ejendomme? Louise Fiil Hansen , Partner, Design director , SLA
10.00	Det nære byrum som økonomisk vækst En tydelig global tendens i disse år er de private aktørers overtagelse af det urbane offentlige rum. Domiciler, hoteller, private boligejendomme – alle involverer de på en eller anden måde de omkringliggende uderum. Skrækeksemplerne kender vi: afskærmede, tomme og golde arealer og pladser, der intet bidrager til selve projektet og til resten af byen. Men hvordan kan private bygherrer udnytte deres grønne uderum strategisk, så de både skaber økonomisk vækst og omdømmemæssig værdi for dem selv, samtidig med at de skaber klimatisk, social og miljømæssig merværdi for resten af samfundet? Kan den grønne indsats måles økonomisk i enkeltprojekt skala?
10.25	Landmandsliv på stenbroen Urban gardening kan være mange ting og foregår i mange størrelser. I den lille ende kan der være tale om blomster og urter i vindueskarmen eller i altankassen. I den større ende er det kolonihaver, tilplantede baggårde, lommeparker, intensive grønne tage eller som det sidste skud på stammen vertikale landbrug. De urbane landbrug på Københavns tage er et billede på den stigende tendens til at vi ønsker naturen ind i byen. Projekterne har en lang række gevinster, bl.a. i form af mindre hærværk. Hvilken betydning har grøn omdannelse for en ejendom, både i forhold til funktion og økonomi?
10.50	Kaffepause
11.20	Vinterhave i et højhus En vinterhave i en cirkulær 60 m høj bygningskrop kan blive Nordhavns nye seværdighed.
11.45	Kommende storprojekt: grøn kile på tværs af Amager En ny visionsplan for et stort område af Amager vil skabe et 3 km lang grøn kile på tværs af øen mellem Amager Fælled og Amager Strandpark.
12.10	Grønne tage og taghaver: status og erfaringer De seneste år er der etableret mange taghaver i København, bl.a. i Tivoli Congress Center, Rigsarkivet, SEB Bank og Frederiksberg Gymnasium. Flere er på vej i forbindelse med både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger, offentlige såvel som private. Taghaver spiller en praktisk rolle som både en klimasikring og et attraktivt frirum til bygningernes brugere. De kan også være et asset i promoveringen af et projekt og være med til at skabe et unikt image for en bygning eller et byområde. Malmos har stået bag anlæg af taghaver på bl.a. Rigsarkivet, Slotsholmen og Slagelse psykiatri. Hvilke erfaringer har man høstet over årene i forbindelse med de grønne tage? Kan det betale sig?
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost