Ved årsskiftet 2022/23 trådte de nye klimakrav i Danmark i kraft. I EU har man desuden vedtaget en række tiltag, som skal fremme den grønne omstilling.

Ved årsskiftet trådte de nye klimakrav i Danmark i kraft, og i EU har man nu også vedtaget en række tiltag, som skal fremme den grønne omstilling. Det er blandt andet besluttet at fjerne energimærkerne G og F inden henholdsvis 2030 og 2033. Det betyder, at ejendomme med disse energimærker skal energioptimeres inden fristerne. For bygningsejere, bygherrer og administratorer betyder det, at de skal øge deres indsats for at overholde denne tidsfrist. Det vil kræve adgang til kapital, og ifølge EU skal den grønne omstilling primært drives af omdirigeringen af kapitalstrømmene i Europa.

Ifølge kundedirektør i Realkredit Danmark, Kristian Balleby, kan det også have konsekvenser for bankkundernes muligheder for at få grønne lån.

- Det er pålagt den finansielle sektor, at en bygnings klimaaftryk skal indgå som en del af vores risikoafdækning, når en kunde ønsker at belåne sit aktiv. Derfor vurderer vi værdien nu og i fremtiden. Det er en central del af vores vurdering i forhold til de grønne lån, om man energioptimerer sin ejendom, men også hvordan historikken før i tiden har set ud, siger Kristian Balleby.

At præsentere sammenlignelige renoveringsscenarier og vise historikken over tidligere forbedringer kan hjælpe ejendomsejere, udviklere og administratorer med at foretage bedre vurderinger af mulige energioptimeringer. Dette kan i sidste ende gøre det lettere for banker at foretage risikovurderinger og bevilge grønne lån, hvilket kan sætte skub i kapitalstrømmene til grønne investeringer. Det nye digitale planlægningsværktøj, Plando, kan være en mulig hjælp til præsentere denne information på en overskuelig og sammenlignelig måde.

- Når bestyrelser og administratorer skifter poster så ofte, som de gør, så går historikken tabt, når de enkelte projekter dokumenteres på forskellige måder og opbevares i papirform eller pdf'er. Værktøjer som Plando sikre, at man kan præsentere en ejendoms historik i en samlet oversigt, hvilket er afgørende for at kunne præsentere banken for tidligere renoveringsprojekters påvirkning over tid. Ejendomme skal kunne bestå i 100 år eller mere, så det nytter ikke noget, at vi kun kigger på øjebliksbilleder og starter forfra hele tiden ‒ så er vi lige vidt, siger Kristian Balleby.

Ifølge Kristian Balleby er det svært at forudse fremtiden for den grønne omstilling, når det kommer til den finansielle sektor. Men hvis vi fortsætter ad den vej, vi er på nu, ligner det i højere grad, at energioptimerede ejendomme i fremtiden vil opnå en højere værdiansættelse end hidtil, og det kan trække den finansielle sektor i en retning, hvor den også kan bidrage til den grønne omstilling.

- Lige nu asfalterer vi, mens vi kører, og vi har heller ikke alle svarene. Men min forudsigelse er, at da en energioptimeret ejendom simpelthen vil være mere værd i fremtiden, og da også bankerne skal være med til at drive den grønne omstilling, så vil en ejendoms CO2-aftryk i stigende grad komme til at indgå i værdiansættelsen af en ejendom. Og det vil have afgørende betydning for, hvor mange penge en forening, ejer med videre kan låne i fremtiden.

- Vi ser også at præferencerne hos kunderne ændrer sig. Det kan vi allerede se hos dem der ønsker at leje og købe bolig. Samtidig er det tydeligt at huse med dårlige energimærker får større afslag i prisen, og den tendens vil kun fortsætte, uddyber han.

Det nye værktøj kan tage os langt - men ikke langt nok. Kristian Balleby påpeger, at digitale planlægningsværktøjer kan hjælpe os langt hen ad vejen i forhold til at fremme den grønne omstilling. Men som det ser ud nu, er der mange faktorer, der ikke spiller sammen, og det forhindrer den grønne omstilling.

- "Grønne" investeringer og beslutninger skal være lettere at træffe, og de skal bedre kunne betale sig. Digitale værktøjer som Plando, der støtter beslutningsprocesserne omkring grønne initiativer for organisationer og bygningsejere, videreudvikling af finansielle ydelser og produkter rettet mod den grønne omstilling og en lovgivning, der ikke modarbejder, men faktisk støtter grønne investeringer, ville have stor fordel. Men jeg mener også, at alle interessenter og bygningsejere har en rolle at spille, arbejde at udføre og et ansvar at tage. I sidste ende handler det jo om klodens overlevelse.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.