Frederiksbergs nye kommuneplanstrategi hedder Frederiksberg Bystrategi, og den udstikker retningslinjerne for især byens fysiske udvikling i de kommende år.

Bystrategien rækker 12 år ud i tiden. Den er udgangspunktet for kommuneplaner, som laves hvert fjerde år og for lokalplaner for konkrete områder og projekter. Den kommende kommuneplan vil se dagens lys i 2025.

Bystrategien tager udganspunkt i 5 arbejdsprincipper:

Frederiksberg går forrest med bæredygtighed
Ingen byudvikling uden bynatur
Vi laver skræddersyede løsninger
Vi tænker flere formål sammen
Vi udvikler byen i fællesskab med byens aktører

Bystrategien omfatter også fremtiden for de største byudviklingsområder på Frederiksberg.

Hospitalsgrunden

Fra 2027 og frem skal Hospitalsgrunden omdannes med afsæt i områdets eksisterende kvaliteter. Kommunen har i 2019
vedtaget en vision for området og købt grunden af Region Hovedstaden for at sikre, at omdannelsen sker i overensstemmelse med visionen. I slutningen af 2023 vedtog Frederiksberg Kommunalbestyrelse udviklingsplan for Hospitalsgrunden. Det er Effekt i samarbejde med Arkitema, Cowi, Gemeinschaft og Creator Projects, som har skabt udviklingsplanen med udgangspunkt i den oprindelige vision for udvikling af området.
I 2024 skal rammelokalplan udarbejdes. Ved udgangen af 2025 vil en endelig overtagelse og udbud af første etape af arbejdet finde sted.

Bispeengbuen

Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Københavns Kommune vedtaget et idéoplæg, der viser, hvordan området under Bispeengbuen kan udvikles med nye grønne byrum og forbindelser, hvis den sydlige brobue tættest mod Frederiksberg rives ned. Samtidig bliver det muligt at etablere et vandløb, der hvor Ladegårdsåen løb, og håndtere regnvandet. Visionen er at skabe bedre sammenhænge mellem bydelene, mindre støj og større tryghed i området med videreudvikling af aktiviteter under buen.

Omdannelsen af Bispeengbuen skal ske i sammenhæng med områdets øvrige udviklingspotentialer. Området omkring Bispeengbuen er under stadig udvikling, og der er flere projekter på vej både syd og nord for Bispeengbuen. Der arbejdes med grønne sammenhængende forbindelser i området.

Campusområderne

CBS og Københavns Universitet arbejder hver især med udviklingsplaner for campusområderne. De vil tilføre mere studieliv, forskning, bedre undervisningsfaciliteter og styrke integrationen med byen og dens liv. Campusområderne bindes sammen af den grønne sti og metroen med byudviklingsområdet ”Rolighedsvej Bycampus” i den ene ende, og CBS Flintholm i den anden ende. Byudvikling i campusområderne skal bidrage til bedre sammenhæng og tilgængelighed på tværs af de forskellige campusområder, og fortsat understøtte levende, tilgængelige og grønne bymiljøer af høj kvalitet.

Når området ved Rolighedsvej står klart i 2027, får byen et nyt og åbent bycampus med boliger, skole og byrum samt faciliteter, der relaterer sig til vidensmiljøerne. En opførelse af Start-Up City på den gamle posthusgrund vil bidrage med
boliger, butikker og kontorer, og gøre området til et af Europas mest attraktive steder for vidensiværksætteri.

Frederiksberg Bakke

Området omkring Frederiksberg Bakke strækker sig fra Pile Allé i øst og mod Solbjerg Parkkirkegård i vest, rummer store grønne og rekreative kvaliteter samt blandede funktioner og bebyggelse, som har yderligere potentiale. For idrætsanlægget på Pile Allé er visionen at skabe tidssvarende sportslige rammer af høj arkitektonisk kvalitet med udgangspunkt i de kulturhistoriske traditioner og grønne rekreative kvaliteter,
samt at styrke forbindelserne i området. Roskildevej adskiller Frederiksberg Have og Søndermarken, og der er her potentiale for at skabe bedre forbindelser samt at styrke de eksisterende byrumsmæssige kvaliteter i området. Dette vil også kunne understøtte en videreudvikling af Zoo samt Cisternerne.

Solbjerg Kirkegård

Omkring Solbjerg Parkkirkegård er der potentiale for at skabe nye grønne byrum og at forstærke områdets rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske værdier. Der arbejdes på en fredning af selve kirkegårdsområdet med en nænsom udvikling af kirkegården, hvor dele fastholdes som kirkegård og dele omdannes til park. Ny bebyggelse langs kanten i det sydvestlige hjørne mod Roskildevej, uden for det
potentielt fredede kirkegårdsområde, skal skærme parken for støj, skabe en mere sammenhængende kant til parken og understøtte den blandede by. Bebyggelse skal etableres med respekt for den grønne struktur og de grønne forbindelser mellem parkkirkegården og omgivelserne.

Nordens Plads

Nordens Plads og området omkring rummer store potentialer for at kunne blive en grøn oase præget af idræt, kultur og uderum til ophold. Som led i udviklingen af Nordens Plads afdækkes potentialet for at igangsætte en områdefornyelse. Frederiksberg Kommune vil i perioden 2023-24 gå i dialog med grundejere, beboere, borgere, brugere og lokale aktører med henblik på fornyelse af området. En helhedsorienteret udvikling af Nordens Plads, området nord for Nordens Plads og langs Roskildevej skal forhøje områdets bymæssige og grønne kvaliteter og bidrage med nye og forbedrede forbindelser og byrum.

Finsensvej Vest

Kvarteret Finsensvej Vest er i gang med en helhedsorienteret områdeudvikling for at skabe en sammenhængende bydel med velfungerende boligområder, uderum og vejstrækninger. Den sociale og miljømæssige bæredygtighed skal styrkes. Der skal være bedre plads til de unge og bedre rammer for fællesskaber. Endelig skal kendskabet til kvarterets kvaliteter øges.

Udbygning af metronettet

Udvikling af et finmasket metronet med kortere og hurtigere forbindelser i og på tværs af byen er centralt i en omstilling til mere bæredygtig transport med mindre trængsel og lavere klimabelastning. Frederiksberg arbejder for at udbygge metronettet yderligere med en ny linje fra Ny Ellebjerg over Frederiksberg i Fasanvejslinjen, der også skaber en hurtig forbindelse til Bispebjerg Hospital. Andre nye linjer skal også styrke det samlede nets robusthed. Den nye metrolinje M5 bør etableres som en fuld ring med betjening af Frederiksberg ved Forum Station og gerne ved Gammel Kongevej.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) er glad for strategien og lægger stor vægt på dens betydning både for de enkelte borgere og for hele byens fremtid og udvikling:

”Byen skal være ren, grøn, pæn og tryg – og danne en, levende og bæredygtig ramme om vores liv. Og det skal denne strategi bidrage til. Samtidig skal den være med til at sikre, at vi giver en endnu bedre by videre til fremtidige generationer. Jeg er utroligt glad for strategien og for det brede samarbejde om den, og nu glæder jeg mig til at se den blive til konkret virkelighed for os alle sammen i de kommende år,” siger han.

Også formand for Frederiksberg Kommunes By- og Erhvervsstrategiske udvalg, Lone Loklindt (RV) glæder sig over strategien:

”Den kommer til at være et vigtigt pejlemærke for os alle sammen i Frederiksberg Kommune – uanset hvor og med hvad, vi arbejder. Det grønne, det bæredygtige, det trygge og det mangfoldige er gennemgående og vigtige temaer i al byudvikling såvel som i det i det daglige arbejde og i tæt samskabelse med borgerne og byens andre aktør. Det kommer den her strategi til at bidrage til,” siger hun.

Se Frederiksberg Bystrategi her: https://www.frederiksberg.dk/media/qmdl4ews/frederiksberg-bystrategi_2024_web.pdf