Den 1.800 kvm store bygning er tegnet af Cobe. Budgettet for byggeriet er 44,4 millioner kr.
Første spadestik bliver taget med en kombination af en elguitar og en spade. Det symboliserer, at den nye bygning skal være med til at få musik og kreativitet ind i vores liv og hverdag.
- Det er en kæmpe glæde, at vi nu sætter gang i byggeriet af den bygning, som skal huse fremtidens Musiske Skole. Når bygningen står færdig, kan vi give kommunens børn og unge de bedste betingelser for et kreativt liv fyldt med musik, billedkunst og drama. Jeg glæder mig meget til at følge byggeriet i det kommende år og ser samtidig frem til den udvikling og energi, som Hjørring Musiske Skole vil skabe i midtbyen, siger formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen.
Byggeriet ventes at stå færdigt omkring sommeren 2025.