Et nyt værktøj vil forenkle genbrug af byggematerialer i stor skala, og gøre det lettere at transformere bygninger. 

Ved hjælp af kunstig intelligens vil det være muligt at scanne bygningselementer på en enkel og billig måde for at identificere en bygnings genbrugspotentiale.

Forskningsprojektet ledes af LINK Arkitektur i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og er støttet af Multiconsult og Innovationsfonden, som investerer i innovative teknologier til fremtidens løsninger.

Der er mange tomme erhvervslokaler og kommunale bygninger rundt omkring i landet. De har et enormt potentiale for genbrug, og via scanning kan det lade sig gøre at definere og kategorisere bygningselementer, der kan genbruges.

Det er kernen i LINK Arkitekturs forskningsprojekt, som ledes af ph.d.-studerende Povl Filip Sonne Frederiksen. Projektet startede i 2021 med arbejdstitlen "Promoting reuse of functionally empty buildings". Projektet sigter mod at minimere risikoen og øge effektiviteten i genbrugsprocessen ved at give bedre indsigt tidligt i projektfasen.

En af de største udfordringer i dag er at omsætte rå kortlægningsdata til brugbare 3D-modeller, som fagfolk kan arbejde med. Forskningsprojektet søger derfor at udvikle et værktøj, der kan omdanne disse data til brugbare formater, der kan give mere effektive og præcise analyser af projekter.

Den første del af forskningsprojektet fokuserer på at udvikle en prototype, som vil blive testet af forskellige brugere for at indsamle feedback og forbedre værktøjet. Når forskningsprojektet er afsluttet, om cirka et år, vil værktøjet være klar til brug i praksis. Der er derudover planer om fremtidige funktioner som klassificering af materialer og dataeksport i formater, som er kompatible med BIM- og CAD-programmer, der bruges af arkitekter, ingeniører og byggefagfolk.

Værktøjet vil blive brugt af kommuner og ejendomsudviklere i alle typer bygninger til at få et overblik over genbrugspotentialet og beregne CO2-besparelser.

Forskningsprojektet involverer flere centrale aktører i byggebranchen; Multiconsult, Alexandra Instituttet, Digital Lead, Upcycling Forum og Tvinn Solution. Den tværfaglige tilgang sikrer, at værktøjet er udviklet med indsigt fra forskellige fagområder og med fokus på brugervenlighed og funktionalitet.

Værktøjet forventes at blive et værdifuldt bidrag til byggebranchen, som vil kunne øge effektiviteten og præcisionen i projekter, og dermed fremme bæredygtig udvikling.

’Povls arbejde revolutionerer byggebranchen ved at anvende AI til at identificere uudnyttet potentiale i eksisterende bygninger, hvilket kan være en game changer for cirkulær økonomi. Denne teknologi muliggør hurtig analyse af eksisterende bygningers anvendelighed, skaber beslutningsgrundlag for at reducere CO2-fodaftrykket og åbner for nye muligheder i genanvendelsen af bygninger og genbrugen af materialer. Ved at integrere AI på denne måde, accelererer vi overgangen til en mere bæredygtig og effektiv byggebranche, hvilket er afgørende for vores fremtid,' siger Jan Buthke, Digital Innovation Lead i LINK arkitektur.

En enkel brugergrænseflade er et centralt element i udviklingen af det nye værktøj. Her er, hvordan det fungerer:


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne