Med en modernisering af lukkeloven vil regeringen skabe mere liv, vækst og flere arbejdspladser i lokalsamfundene herhjemme.

Regeringen foreslår at modernisere den såkaldte lukkelov. Det skal skabe mere handelsliv i Danmarks mindre byer, sikre flere arbejdspladser, styrke den lokale turisme og skabe stærkere lokalsamfund.

Moderniseringen af lukkeloven gør samtidigt op med en uhensigtsmæssig praksis. I et konkret eksempel stødte en by på lukkelovens begrænsninger, da den i forbindelse med en lokal tyrolerfest i pinsen ønskede at have åbne butikker. Med de nuværende regler må butikker nemlig ikke holde åbent under årlige arrangementer, medmindre at arrangementerne er af officiel karakter, og kommunerne har fået tilladelse til, at butikker må holde åbent.

I det konkrete eksempelmåtte borgmesteren holde en tale ved åbningen af arrangementet, for at byfesten kunne få officiel karakter, så de lokale butikker kunne holde åbent under den lokale byfest. Den slags bøvl og bureaukrati vil regeringen nu gøre op med.

”Mange af os, der enten er vokset op i eller nu bor i Danmarks små byer og mindre lokalsamfund kender det: Lukker købmanden, bageren eller skobutikken mister lokalsamfundet livsnerve og arbejdspladser. Det skal vi undgå. Derfor vil regeringen give vores lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle et handelsliv, der kan skabe liv, flere arbejdspladser og styrke turismen i mindre byer og lokalsamfund”, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Med moderniseringen af lukkeloven vil regeringen give butikker i byer med et indbyggertal på under 15.000 mulighed for at holde åbent på årets lukkedage. Samtidig vil regeringen fjerne kravet om, at kommuner skal indhente en ny tilladelse hvert år, samt at det skal dokumenteres, at der er tale om et arrangement af officiel karakter, for at butikker kan få lov til holde åbent.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.