Med øgede byggeomkostninger, som følge af klimakrav til materialer, renteuro og risiko for kortsigtede politiske udspil, forbereder FB Gruppen sig på en periode med et usikkert boligmarked og pres på indtjeningen
Gennem de seneste år har projektudviklerkoncernen FB Gruppen i gennemsnit afleveret 900 boliger om året. En del af disse har været placeret på koncernens historisk store byudviklingsprojekt med 3.000 boliger på Grønttorvet i Valby.
Men i takt med igangsættelsen af nye boligområder blandt andet i Holbæk Have, Søkvarteret i bydelen Nærheden i Høje-Taastrup Kommune, Ballerup samt Gentofte og København har færdiggørelse og indflytning i disse boligområder udgjort en stigende andel af de mellem 800-1.000 årlige afleveringer.
FB Gruppen er gået ind i 2023 med en pipeline på 270.000 kvm, hvoraf 45 procent er disponeret, og koncernen forventer også i 2023 at færdiggøre 900 boligenheder, hvilket er på niveau med 2022.
Mens FB Gruppen fortsætter den helhedsorienterede tilgang til selve byggeprojekterne, er koncernen i det forgangne år gået aktivt ind i en række tiltag, der skal udvikle og forbedre boligbyggeriet i Danmark.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Læs mere om kurset her.
Et af initiativerne er etablering af Udviklingsselskabet for Billige Boliger P/S, der er stiftet sammen med Fonden for Billige Boliger. Selskabet har til formål at fremme udvikling og opførelse af betalbare boliger, eksempelvis som nye andelsboliger.
Ud over et værdibaseret fokus på blandede boformer og sociale fællesskaber har FB Gruppen samtidig skruet op for klimaambitionerne og bidrager på forskellig vis til indsatser for øget bæredygtighed i byggeriet. Det er blandt andet med egne DGNB-certificerede byggerier samt involvering i forskellige udviklingsprojekter.
- Når de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, skal byggeriet styrke samarbejdet på tværs og hele tiden udfordre måden, vi tænker byggeri, materialer og værdikæde på, siger Hans-Bo Hyldig, som selv er aktiv blandt andet i Byplanlaboratoriet og Byggesocietetet, hvor innovation, bæredygtig byudvikling og FN’s Verdensmål er hyppige emner til debat.
Investeringer for 25 milliarder i plejeboliger. Læs mere om konferencen her.
Af det nyligt offentliggjorte 2022-regnskab fremgår det, at koncernen omsatte for 2,33 milliarder kr. mod 800 millioner kr. i 2021 og 1,5 milliarder kr. i 2020.
- FB Gruppens projekter sælges typisk som ejerboliger eller større etageboligbyggerier til institutionelle investorer eller ejendomsselskaber. Dermed kan den igangværende portefølje påvirke regnskabs¬aflæggelsen forskelligt fra år til år, alt afhængigt af stade på igangværende byggerier, samt om der er en overvægt af byggerier i egen regning eller i fremmed regning, forklarer Hans-Bo Hyldig på de planlagte forskelle, der er i toplinjen på FB Gruppens regnskaber fra år til år.
Koncernbalancen udgør 3,6 milliarder kr. og koncernegenkapitalen er 1,7 milliarder kr. Årets nettoresultat er på 548 millioner kr. efter skat.
Gennem en længere periode har byggebranchen konstateret kraftigt stigende omkostninger til både materialer, energi og renter, som vil påvirke resultatet for mange aktører i de kommende år.
Parkeringsløsninger. Læs mere om konferencen her.
- Ud over de omkostningsstigninger, som de fleste forbrugere og virksomheder har mærket det seneste år, vil nye politiske udspil til eksempelvis klima- og afkastkrav gøre, at avancen til udviklere som os forringes markant, siger Hans-Bo Hyldig.
- De øgede klimakrav er vi helt klart parate til at imødekomme og yde vores bidrag til. Men sammenholdt med de øvrige faktorer, der presser vores indtjening, betyder det blot, at vi fremadrettet skal være endnu mere selektive med hvilke projekter, vi kan gå ind i for at gennemføre dem med tilfredsstillende resultat. For kvaliteten af vores byggerier vil vi under ingen omstændigheder slække på, fastslår Hans-Bo Hyldig.