Europa-Kommissionen og EU-Parlamentet indleder i dag forhandlingerne med Ministerrådet om, hvordan EU’s godt 260 millioner bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.
Målet er, at nye bygninger far 2028 skal være klimaneutrale, og drivhusgasudledningerne og energiforbruget i EU's byggesektor skal reduceres betydeligt inden 2030, og sektoren skal gøres klimaneutral inden 2050.
Fra 2028 bør alle nye bygninger være udstyret med solenergiteknologi, forudsat at det er teknisk hensigtsmæssigt og økonomisk muligt. Beboelsesejendomme under omfattende renovering har indtil 2032.
Kommissionen og Parlamentet lægger op til en gradvis forbedring af bygninger med de allerdårligste energimærker. På en skala fra A til G, hvor sidstnævnte svarer til de 15 procent af bygningerne, der har den dårligste ydeevne i et medlemsland, vil beboelsesejendomme som minimum skulle opnå energiklasse E senest i 2030 og D senest i 2033. Erhvervsbygninger og offentlige bygninger bør opnå samme resultater senest i henholdsvis 2027 og 2030.
Miljømæssig due diligence og EUs Taksonomi. Kurset afholdes den 19. marts 2024.
Det er et ambitiøst og fornuftigt forslag, mener formand for Synergi, Bendt Bendtsen, der var chefforhandler for Parlamentet, da Bygningsdirektivet sidst blev ændret i 2018.
- Den europæiske bygningsmasse kører i alt for høj grad på klimafrihjul i dag. Det er skidt - for der bliver ingen grøn omstilling uden grønne bygninger. Det er nødvendigt at stille krav om at forbedre de mest utætte og gas- og olieforbrugende huse, så vi kan mindske det fossile energiforbrug og få det maksimale ud af den sparsomme grønne energi. Selvom energirenovering meget ofte er en god investering for boligejerne - både i form af lavere energiregninger og forbedret indeklima – matcher renoveringstempoet ikke behovet. Det skal det nye bygningsdirektiv gøre noget ved, siger han.
Langt det meste af EU’s energiforbrug stammer ifølge Synergi fra fossile energikilder. En bygning med energimærke G bruger cirka 10 gange så meget energi som en tilsvarende med energimærke A, og der er derfor store klimagevinster at hente ved at gøre bygningsmassen mere energieffektiv. Samtidig kan energirenoveringer også nedbringe energiregningen og forbedre sundheden i bygninger, lyder det fra Synergi.
Fakta om Bygningsdirektivet
Energy Performance of Buildings Directive (EPBD eller Bygningsdirektivet) regulerer krav og rammer for energiforbruget i bygninger. Potentialet er stort. For 40 procent af EU’s energiforbrug og cirka 1/3 af CO2-udledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse, hvor 3 ud af 4 bygninger ikke er energieffektive og derfor udleder langt mere drivhusgas end nødvendigt. Der er cirka 260 millioner bygninger i Europa. Op mod 95 procent af dem vil fortsat stå i 2050.
En stor del af de danske bygninger, der bliver berørte af det nye direktiv, vil automatisk opfylde kravene, når eksempelvis gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.