Estaid henter 3 millioner kr. i ny funding, der skal bruges til kommende partnerskaber. Målet er at samle alle ejendomsdata i ét værktøj, men uden at gå på kompromis med integriteten af data.

Estaid har siden 2020 indsamlet og præsenteret al relevant data fra ejendomsbranchen. I november lancerede startuppen sit seneste samarbejde med EjendomDanmark om Lejetjek+. Begge parter kalder samarbejdet en stor succes, og Estaid har nu hentet 3 millioner kr. til at indgå flere nye samarbejder på tværs af branchen.

- Det er ineffektivt, når professionelle skal rode rundt i 15 forskellige systemer for at kunne gøre deres arbejde godt. Derfor tror vi på, at dem, der er bedst til at indsamle og håndtere ejendomsdata, skal gøre det, og så kan vi fokusere på at sætte data og procesunderstøttelse sammen, siger Søren Nielsen, direktør i og medstifter af Estaid.

Byudvikling på havne - best practice. Konferencen afholdes den 24. maj 2022.

- Vi tror på, at det er gennem partnerskaber, at vi som branche kan udvikle de værktøjer og digitale løsninger, som der er brug for – og det er nødvendigt for at skabe et konkurrencedygtigt marked, uddyber han.

De 3 millioner kr. kommer fra en bred række investorer, der ser værdi i, at en spiller som Estaid samler data fra ejendomsbranchens vigtigste aktører. EjendomDanmark, der har indsamlet lejedata fra deres medlemmer, ønsker også, at deres data bliver tilgængeligt og brugbart for relevante aktører. Men ikke for enhver pris.

- Vi skal arbejde intelligent med data, hvor fortrolighed er en forudsætning. Det er vigtigt for os, at vores medlemmers data bliver behandlet fortroligt samtidig med, at vi i branchen udvikler de bedste værktøjer til at arbejde intelligent med ejendomsdata. I den kontekst er Estaid en helt rigtig samarbejdspartner for os, siger Morten Marott Larsen, Underdirektør i EjendomDanmark.

Jylland: Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2022.

Partnerskabet med EjendomDanmark er det første partnerskab i rækken af flere, fortæller Søren Nielsen.

- Fundingen er et godt rygstød til at danne nye datapartnerskaber. Vi præsenterer snart 2 nye og spændende samarbejder med partnere, der ligesom os ønsker at løfte branchen med bedre tilgængeligt data, og vi er allerede i dialog med flere, siger han.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter