Projektchef på supersygehuset bliver løbende kontaktet af underentreprenører og -leverandører, der ikke har modtaget deres betaling.

Rizzani de Eccher er totalentreprenør på det 77.500 kvm store akuthus, der opføres som en tilbygning til Bispebjerg Hospital. Ifølge Berlingske er den italienske entreprenør i store økonomiske vanskeligheder.

Derfor er der er opstået mangel på både materialer og håndværkere, som ikke kan få deres penge, skriver avisen.

- Vi er rigtig ærgerlige over, at der er firmaer, der ikke har fået betaling for deres arbejde, siger projektchef på Nyt Hospital Bispebjerg, Berit Steenstrup Damm, til Berlingske.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav. Kurset afholdes den 2. maj 2024.

Hun bliver ifølge avisen løbende kontaktet af underentreprenører og -leverandører, der ikke har modtaget deres betaling.

Akuthuset er det største delprojekt i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg med et budget på 1,66 milliarder kr. Totalrammen for projekterne 4,6 milliarder kr.

I juli 2023 meldte Region Hovedstaden en forsinkelse af projektet ud. De etaper, som byggeriet er opdelt i, vil blive taget i brug mellem 3 og 9 måneder senere end tidligere udmeldt, lød det.

Regionen indgik desuden en forligsaftale med Rizzani de Eccher, fordi parterne på projektet har haft en række uenigheder, herunder om hvem der skal dække udgifter forbundet med de stigende priser i byggemarkedet.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne