Antallet af singlehusstande er steget eksplosivt gennem de seneste 3 år, viser analyse fra ejendomsmæglerkæde.
Husstande med kun en person er de seneste mange år steget gradvist, men siden 2020 er der sket en nærmest eksplosiv vækst af singlehusstande. I 1986 var der ifølge Danmarks Statistik 720.412 singlehusstande, mens det tal i 2023 lyder på over 1,1 millioner. En stigning på mere end 400.000 husstande eller, hvad der svarer til 56 procent, viser beregninger lavet af ejendomsmæglerkæden Estate.
Alene fra 2020 til 2023 er antallet af husstande med en person steget med 45.000, hvilket er en markant højere stigning end i alle andre 3-årsperioder siden 1986, viser beregninger.
Certificeringsordninger - udbredelse og betydning. Konferencen afholdes den 8. oktober 2024.
- Ud fra boligprisernes udvikling og det seneste års rentestigninger er det egentlig ejendommeligt, at vi ser, at flere vælger at bo alene, da det alt andet lige er dyrere kun at være en om boligudgifterne, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han mener, at den lave ledighed og danskernes generelle høje lønninger tilbyder nogle nye muligheder for at bryde med veletablerede normer.
- Tidligere var det ikke på samme måde muligt at bo alene, som det er i dag. Dels lå det mere i kortene, at man boede sammen og stiftede familie tidligt i livet, og dels gjorde et meget mandsdomineret arbejdsmarked det også sværere især for kvinder at have råd til at have en bolig for sig selv, siger Thomas Hovgaard.
Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes den 2. november 2023.
Et dybere kig i statistikken viser, at husstande med henholdsvis 3 og 4 personer siden 1986 faktisk er faldet i antal som de eneste husstandsstørrelser.
- Der er ingen tvivl om, at mange parforhold og ægteskaber er blev afbrudt siden 1980'erne i forhold til generationerne før. Det er samtidig blevet muligt at modtage forskellige offentlige tilskud, hvis man for eksempel er enlig forsøger, som gør, at man har råd til at bryde med det traditionelle mønster og få sin egen bolig. Men at vi ser en markant større stigning de sidste par år i forhold til årene før, kan stadig undre, siger Thomas Hovgaard.