Ejerne af cirka 47.000 anlæg har over en periode fået udbetalt for meget for deres overskudsproduktion på VE-anlæg såsom solcelleanlæg eller en vindmølle. Anlægsejerne har, i en periode, fået udbetalt den fulde markedspris på el, selvom de har en fast afregningspris, der er lavere. Det skyldes, at den nuværende praksis for afregning ikke er designet til at håndtere vedvarende, ekstraordinært høje elpriser. Energistyrelsen opkræver nu det, der er udbetalt for meget, hvilket for borgere drejer sig om gennemsnitligt 1.600-1.800 kr. per anlæg.
De berørte borgere og virksomheder modtager i denne uge et brev fra Energistyrelsen, der oplyser, at de har modtaget for meget for den strøm, de har solgt til det kollektive elnet fra deres vedvarende energianlæg. Brevet er en varsling om, at Energistyrelsen vil sende en opkrævning på beløbet om cirka 2 måneder.
Kravet om tilbagebetaling gælder for dem, der har et anlæg, som er godkendt til et pristillæg med fast afregningspris, og som har en overskudsproduktion. Overskudsproduktionen er forskellen mellem, hvor meget strøm man producerer og hvor meget strøm, man selv bruger. Overskudsproduktionen opgøres lidt forskelligt afhængigt af de afregningsmetoder, der gælder for anlæggene.
Støtteordningerne giver anlægsejerne ret til en fast afregningspris. Det betyder, at de skal modtage eksempelvis 60 øre per kWh for overskudsproduktionen på deres anlæg, uanset om prisen på markedet er højere eller lavere end de 60 øre. De anlægsejere, der nu skal betale penge tilbage, er dem, der har fået udbetalt den fulde markedspris, som i en periode vedvarende har ligget over den faste afregningspris, der indgår i deres støtteordning.
- Priserne på el har ligget på et ekstraordinært højt niveau i et stykke tid, og det har medført, at en række anlægsejere har fået udbetalt mere, end de er berettiget til. De har investeret i deres anlæg under forudsætning af, at de får en fast pris for den strøm, de ikke selv bruger. Dermed er de garanteret en vis indtægt for overskudsstrømmen, uanset hvad elprisen er. Det betyder dog også, at vi nu må opkræve, hvad de har fået udbetalt for meget, udtaler vicedirektør i Energistyrelsen, Stig Uffe Pedersen.
Ferieprojekter: Investeringer og luksusbyggeri vokser markant. Konferencen afholdes den 21. marts 2023.
Ordningerne er udfordret af de ekstraordinært høje elpriser, fordi det er 2 forskellige aktører, der håndterer afregningen af overskudsproduktionen på anlæggene. Elselskabet Vindstød har, på vegne af Energinet, ansvaret for at udbetale markedsprisen, mens Energistyrelsen har ansvaret for at afregne forskellen mellem markedsprisen og den faste afregningspris.
I perioder hvor elprisen generelt ligger på et lavere niveau end den faste afregningspris, vil enkelte timer eller dage med høje elpriser blive udjævnet i de endelige afregninger til anlægsejerne, gennem udbetaling af et lavere pristillæg. Dette er dog ikke længere muligt, fordi elpriserne har været vedvarende høje i en lang periode, og det har derfor ikke været muligt at udjævne alene ved at udbetale et lavere pristillæg, da der på grund af de høje elpriser ikke har været udbetalt et pristillæg.
For hver afregningsperiode har anlægsejerne fået udbetalt den fulde markedspris, som i lang tid har været højere end den faste afregningspris. Derfor opkræver Energistyrelsen nu det overstigende beløb hos anlægsejerne. Mange af de anlægsejere, der løbende har modtaget en saldoopgørelse, har allerede tilbagebetalt beløbet, og størstedelen af det udestående beløb er derfor betalt tilbage.
Energistyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan administrationen af ordningerne kan tilpasses omstændighederne. Anlægsejerne vil derfor i en periode fortsat kunne modtage opkrævninger fra Energistyrelsen, så længe elpriserne er højere end afregningsprisen.
Det er muligt for anlægsejerne at fravælge pristillægget for fremtiden. Anlægsejerne skal i så fald selv indgå en aftale med en produktionselleverandør, og herunder skal de selv afholde de udgifter, der er forbundet med at sælge overskudsproduktionen til det kollektive net.