EDC Poul Erik Bech overtager en anden EDC-boligbutik i Viborg, nemlig EDC Refsgaard & Partnere, og samler alle aktiviteter hos EDC Poul Erik Bech Viborg på Nytorv.
Overtagelsen sker den 31. december 2023 og kommer på baggrund af flere års tæt samarbejde mellem de 2 boligbutikker. EDC Poul Erik Bech i Viborg er ledet af partnerne Louise Kristensen og Jan Rind Andersen.
- Det er en naturlig mulighed for at styrke vores position yderligere i Viborg, hvilket i høj grad bliver en fordel for vores kunder. Vi har i flere år haft et fint samarbejde med Refsgaard-butikken, og da det nuværende personale ønskede nye udfordringer, blev det meget naturligt for os at opkøbe mæglerbutikken. Det er en rigtig fin mulighed for os, og vi vil stå langt stærkere og ser frem til at byde Refsgaards kunder velkommen i vores butik og fortsætte vores tradition med høj service og effektivitet i Viborg og omegn, siger Louise Kristensen.
Træ - det hotte byggemateriale. Konferencen afholdes i Aarhus den 30. maj 2024.
EDC Poul Erik Bech Viborg er den 3. bedst sælgende mægler, og med overtagelsen lægges der op til oprustning, lydr det fra Jan Rind Andersen.
- Vi er meget begejstrede over at påbegynde en ny æra for vores succesfulde boligbutik. Lige nu er vi den mæglerbutik i Viborg med den højeste salgsrate per dags dato, ligesom vi også vil begynde 2024 som den næstmest sælgende mægler i byen, når vi sammenlægger de 2 mæglerbutikkers resultater. Vi har fortsat ambitioner om at blive de største, så derfor vil vi opruste på mæglerfronten, så vi har den nødvendige kapacitet til at servicere kunderne. Vi har allerede ansat en ny mægler, som vi glæder os til at byde velkommen den 2. januar 2024, men vi har også slået en stilling op efter endnu en stærk lokal mægler til vores team, siger han.
EDC Poul Erik Bech er med 80 boligbutikker og 19 erhvervscentre samt flere end 600 medarbejdere landets største ejendomsmæglervirksomhed.