EDC Landbrug Poul Erik Bech blev etableret som selvstændigt forretningsområde for 5 år siden. Der tages der nu et vigtigt skridt i retning af når Ole Windfeld Nielsen, som senest var hoveddommer ved Landsskuet Holstein 2024 i Herning, bliver landbrugschef for den jyske del af forretningen.

Ole Windfeld Nielsen er 47 år, der bor i Branderup i Sønderjylland, er uddannet faglært landmand. Han har været salgschef for det hollandske genetikvirksomhed Alta Genetics med ansvar for Danmark og siden 2003 har han haft sit eget lille genetikfirma, hvor han har købt og solgt embryoner til kvæg i flere lande.

Han er uddannet driftsleder på Grindsted Landbrugsskole og har også været fodermester i Ravsted samt Bolderslev. Han har desuden været driftsleder i Bylderup Bov med 450 køer, 300 ha og senest kommer han fra en stilling som driftsleder i Arrild med 940 køer, 400 ha og ansvar for 15 ansatte.

- Jeg har arbejdet hele mit liv i landbrugsbranchen, så det glæder jeg mig helt vildt til at fortsætte med i en ny spændende stilling i EDC Landbrug Poul Erik Bech. Det bliver naturligvis nogle nye spændende arbejdsopgaver med landbrugsejendomme, hvor jeg får ansvar for at opbygge en landbrugsafdeling i Jylland. Men jeg har stor fordel af at starte i Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed og kan trække på landbrugschef Frank Poll og vores succesfulde landbrugscenter i Næstved, der løser opgaver på hele Sjælland, øerne og Fyn. 

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed med 80 boligbutikker, 19 erhvervscentre og flere end 600 medarbejdere og dækker hele Danmark. Ole Windfeld Nielsen kommer til at arbejde med udgangspunkt fra EDC Poul Erik Bechs erhvervscenter i Aabenraa.

  


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS