Den familieejede tyske ejendomsinvestor ECE Group har erhvervet den 7.600 kvm store kontorejendom på Gammel Kongevej 74A på Frederiksberg med henblik på omdannelse til hotel med ca. 210 værelser.

Sælgere er Angelo Gordon. ECE vil investere ca. 485 millioner kr. i projektet, der sker i samarbejde med den danske afdeling af konsulentfirmaet Robert C. Spies og den københavnske bygherre Oskar Jensen Development, der også vil være involveret i udviklingsprocessen som serviceudvikler.

Advokatfirmaet Kromann Reumert har bistået ECE Group under hele processen fra idefase, forhandling, due diligence og til overtagelse.

Handlen er et led i ECE’s langsigtede hoteludviklingsstrategi, der fokuserer på attraktive beliggenheder i dynamiske europæiske byer samt et øget fokus på omdannelsen af eksisterende bygninger.

ECE fortsætter nu arbejdet med en udviklingsplan i samarbejde med Frederiksberg kommune, idet omdannelsen til hotelanvendelse kræver vedtagelse af en ny lokalplan.

Derudover skal det offentlige rum omkring hotellet forbedres. Byggeriet planlægges påbegyndt i anden halvdel af 2025. Hotellet skal stå færdigt i begyndelsen af 2027.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.