DI Byggeri har afholdt generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt på det konstituerende bestyrelsesmøde. Henrik Mielke, administrerende direktør i MT Højgaard Holding blev valgt som ny formand for DI Byggeri.

DI Byggeri har afholdt generalforsamling i Industriens Hus. På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde blev administrerende direktør Henrik Mielke, MT Højgaard Holding valgt som ny formand for DI Byggeri.

Henrik Mielke afløser administrerende direktør Claus Bering, CRH Concrete. Claus Bering har været formand for DI Byggeri siden etableringen, og inden da var han formand i 5 år for det daværende Dansk Byggeri.

Murermester og ejer Christian Dahl Pedersen, J. Ole Pedersen og administrerende direktør Britta Korre Stenholt, Stark blev valgt som næstformænd.

Lejeboliger: Udvikling og salg

I forbindelse med generalforsamlingen blev der valgt 4 nye medlemmer til bestyrelsen. De nye medlemmer er Executive Vice President Tina Mayn, Velux, administrerende direktør Jens Andersen, Solar, administrerende direktør Henrik Jacobsen, Odico og administrerende direktør Ib Enevoldsen, Rambøll Danmark.

– Jeg ser frem til at bringe DI Byggeri og medlemmerne helt i front med de grønne og digitale omstillinger, som byggeriet står overfor. Samtidig vil jeg gerne takke Claus Bering for den store indsats, han har ydet i forbindelse med sammenlægningen af Dansk Byggeri og DI, samt fusionen mellem DI Dansk Byggeri og DI Byg. Det udgør grundlaget for DI Byggeri og for det arbejde, vi står overfor, siger Henrik Mielke, formand i DI Byggeri.

Gårsdagens generalforsamling var den anden siden DI Byggeri blev en realitet ved den stiftende generalforsamling i 2021. DI Byggeri har i dag cirka 6.500 medlemmer, som repræsenterer hele byggeriets værdikæde.

DI Byggeris bestyrelse efter generalforsamlingen 23. maj 2023


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS