- Hvis vi vil undgå en forrående udvikling af vores samfund, må vi som medborgere se den sociale eksklusion, der lige nu finder sted under næsen på os, og insistere på at gå menneskerettighedernes vej i stedet«. Sådan lyder budskabet fra organisationen Projekt Udenfor og forskningsprojektet ’Ekskluderende design – Social eksklusion i byens rum’, der står bag en udstilling kaldt den Udstødende By.

Den 10. oktober markeres World Homeless Day verden over, og samtidig er det et år siden, Københavns Kommune skrev under på Rettighedserklæring for Personer i Hjemløshed.

Pia Justesen, ph.d. og menneskerettighedsjurist i forskningsprojektet under Aalborg Universitet, siger:

- At straffe og skubbe personer i hjemløshed væk fra byers offentlige rum gennem ekskluderende design og kriminaliserende lovgivning løser ikke problemer med hjemløshed. I stedet bliver hjemløsheden bare usynliggjort. Og det er problematisk for os alle sammen, når vi ikke længere kan se, hvem der er en del af vores samfund”. 

- Byer som Wien, Lissabon og Gdansk har helt andre og inkluderende strategier, der baserer sig på ligebehandling og menneskerettigheder. Fordelene ved at gå den vej, og konsekvenserne ved ikke at gøre det, vil vi tydeliggøre med udstillingen.

’Den Udstødende By’ kan besøges fra den 10.–23. oktober i Autopouls lokaler på Hejrevej 31, 2400 København.  


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS