Sankt Lukas Stiftelsen har offentligjort navnene på de arkitektteams, der er blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen om at tegne nye hospicebygninger i Hellerup.

Sankt Lukas Stiftelsen vil bygge et nyt hospice for børn, unge og voksne, så flere uhelbredeligt syge og deres familier får bedre betingelser i den sidste svære tid. Det nye hospice vil blive opført på Sankt Lukas Stiftelsens grund i Hellerup og bestå af to dele: Sankt Lukas Hospice, indeholdende sengeafsnit, udgående hospiceteam samt daghospice og Lukashuset, der er et hospice for børn og unge og deres familier.

De arkitektteams, der er blevet prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om det nye hospice er:


Stiftelsens nye palliationscenter kommer til at rumme et børne- og ungehospice, et voksenhospice, et udvidet udgående hospiceteam som behandler patienter i eget hjem, og Danmarks første daghospice.

”Jeg glæder mig meget på vores patienters, pårørendes, medarbejderes og frivilliges vegne over, at det er så stærke arkitektteams, der skal konkurrere om at tegne og designe vores nye bygninger og udearealer. Når man er indlagt hos os eller kommer i vores daghospice, mærker og oplever man arkitekturen hele tiden, og derfor ser vi i den grad frem til at se arkitekternes bud på, hvordan rammerne for fremtidens smertelindring skal se ud hos os,” siger administrerende direktør hos Sankt Lukas Stiftelsen Henrik Nedergaard og tilføjer:

”Det er generøse donationer fra både Den A.P. Møllerske Støttefond og selskabet Sorana, der gør os i stand til at opføre palliationscentret, og det er særdeles positivt, at så fremtrædende kræfter nu skal formgive det.”

Byggeriet støttes med donationer på 260 millioner kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond, som også afholder projektkonkurrencen, og 100 millioner kr. fra selskabet Sorana. Sankt Lukas Stiftelsen bidrager også selv til finansieringen af opførelsen af palliationscentret.

Når centret tages i brug, vil det øge antallet af årlige patientforløb, så Sankt Lukas Stiftelsen i 2030 forventeligt vil tage sig af ca. 2.100 patienter om året mod ca. 600 patienter om året i dag.

Vinderen af projektkonkurrencen udpeges af en jury og bliver offentliggjort i starten af 2025.

Læs mere om byggeriet på https://sanktlukas.dk/sankt-lukas-stiftelsens-hospicebyggeri/


Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Afholdes 11. marts 2025

Klokken 09.00 - 13.05

Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København


Baggrund

Danmarks Statistik vurderer at der frem til 2030 vil være 170.000 flere ældre over 80 år, og selvom stadig flere klarer sig hjemme vil byggeriet af plejehjem være markant.

Markedet for private plejehjem i Danmark forudses derfor at være meget stort.

Læs mere om programmet

Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.