Hvad har Danica Pensions danske ejendomsinvesteringer at gøre med sjældne og fredede dyr som æbleglassværmer og syngende grøn frø, den fredede plante skovhullæbe eller den rødlistede ærteblomst Krat-Vikke, der er i høj risiko for at uddø i den danske natur?

De lever på arealerne ved Danica Pensions danske ejendomsinvesteringer og er en af grundene til, at der nu sættes ind for at sikre og forbedre bynaturen.

Ambitionen er, at arealerne ved de eksisterende og nye danske ejendomme samlet set skal være naturpositive senest i 2030 i forhold til i dag.

Det betyder, at kvaliteten og variationen af arealernes bynatur genoprettes og forbedres, så der kan komme bedre levebetingelser for dyr og planter og grobund for større variation i biodiversiteten. Samtidig kan mere mangfoldige, grønne uderum have en positiv effekt på menneskers trivsel og mentale sundhed.

Konkret tager biologer ud på de enkelte arealer og kortlægger naturtilstanden, og ud fra det sættes der mål for den fremtidige naturtilstand. Forskellige naturfremmende projekter og tiltag iværksættes for at indfri målene som eksempelvis kan være at plante forskellige træer, urter eller buske, etablere vandhuller eller lavninger, udså blomsterfrø eller udlægge sten og dødt ved. Hertil vil der også være fokus på, at selve driften af arealerne bidrager til, at bynaturen og dens biodiversitet gradvist forbedres.

”Vi tror på, at vores ejendomme bliver mere attraktive ved at skabe bedre og mere indbydende, grønne arealer, som kan have en positiv indvirkning på sundhedsmæssige aspekter. Med helhedsorienterede naturprojekter kan vi også indtænke klimatilpasningsløsninger, så ejendommene bliver mere modstandsdygtige over for ændrede klimamønstre. Ultimativt skal det bidrage til at fremtidssikre værdien af ejendommene og afkastet til vores pensionskunder,” siger Michael Nielsen, adm. direktør i Danica Ejendomme og uddyber:

”Den globale biodiversitetskrise løses ikke i byområder men i store sammenhængende områder i det åbne landskab. Men vi kan bidrage til et bedre livsgrundlag for dyr og vegetationen ved at øge variationen i bynaturen og skabe grønne korridorer. Studier viser også, at når mennesker bor tæt på naturen eller grønne byområder, så har de større livskvalitet og mindre risiko for at udvikle stress eller depression. Den effekt ønsker vi at understøtte og er på linje med Danica Pensions generelle ambition at hjælpe kunderne til bedre sundhed.”

Årligt igangsættes naturforbedrende projekter og tiltag på arealerne for mellem 3 og 5 eksisterende ejendomme og udviklingsprojekter, mens andre arealer løbende vil overgå til en naturfremmende drift.

Et videnskabeligt fundament og inddragelse af lejere

Ambitionen om at være naturpositiv står på et videnskabelig fundament. Til at sætte mål, kortlægge, monitorere, dokumentere og rapportere ændringer i naturtilstanden anvendes bynatur.app, der beregner en såkaldt bioscore for arealerne ud fra videnskabelige metoder.

”Naturen er kompleks, så det er vigtigt, at vi læner os op ad fagekspertise og videnskaben for at sikre, at vores forvaltning og udvikling af bynatur har den ønskede effekt. Det bliver en kontinuerlig læringsproces for os og vores rådgivere, hvor vi sammen med driftspersonale, biologer, landskabsarkitekter og andre specialister løbende vil måle og justere tiltagene,” siger Michael Nielsen.

Den nye strategi er lavet i tæt samarbejde med Cowi. De har været en vigtig, faglig sparringspartner for at sikre, at strategien er forankret i naturvidenskaben og kan gøre en reel forskel.

”Biodiversitet – altså mangfoldighed af plante- og dyrearter og sunde økosystemer – er afgørende for, at vi mennesker trives og kan opretholde velfærdssamfund, demokratier og værdier. Biodiversitetskrisen rammer globalt og lokalt. Alle må forpligtige sig til at gøre en positiv forskel og levere konkrete tiltag og initiativer for at sikre mere natur, samt en mere mangfoldig biodiversitet både ude i det åbne land og inde i byerne,” siger Carsten Fjorback, udviklingschef i Cowi.

Dialog og samarbejde med lejerne

"Uanset om lejerne er privatpersoner eller virksomheder, så er det alfa og omega, at de inddrages i processen. Naturforbedrende tiltag tænkes sammen med sociale aspekter, så vi kan understøtte lejernes behov og derved skabe værdi for deres trivsel og sundhed. Det kan også inkludere samarbejde med lokale organisationer, så vi kan designe arealerne på en måde, så de også tilgodeser behovene hos det bredere lokalsamfund,” slutter Michael Nielsen.

Videnskaben, rapporteringsstandarder, data, værktøjer og lovgivning inden for bynatur og biodiversitet generelt vil modnes og udvikle sig over tid. Derfor kommer vi løbende til at kalibrere og justere vores tilgang og tiltag for at sikre, at vi arbejder ud fra den nyeste viden og værktøjer.

Et år efter færdiggørelse af naturforbedrende projekter og arealer med naturfremmende drift udføres en ny kortlægning af arealet for at tjekke, om udviklingen går som ønsket. Tre år efter færdiggørelsen gentages kortlægningen, og resultatet dokumenteres.

Naturprojekt er i gang i Kolding

På erhvervsejendommen Kolding Åpark er vi allerede i gang med at omdanne en gold græsplæne til et bynaturområde. Projektet er lavet sammen med virksomhedslejerne i ejendommen, der er arkitekter og biologer, og de har været med til at forme projektet og bringe deres viden i spil.

Blandt andet skabes der flere niveauer i terrænet med lavninger og skråninger, og der anlægges forskellige områder med plads til krat, kvasbunker eller urte- og blomsterbede. Der plantes også forskellige træer, buske og planter, og gamle træstammer, redekasser og sten placeres også rundt på området. Det varierede bylandskab gør, at flere forskellige arter bedre kan finde levesteder og fødekilder på arealet igennem hele året. Det gælder eksempelvis for sommerfugle, insekter, biller, græshopper og bier.