Skrappe krav til en lav CO2-udledning venter de bygherrer, der vil være med til at udvikle Kildedal By.
Der bliver brug for den nyeste viden og de stærkeste løsninger, når byggefirmaerne tager fat på at projektere bygningerne i den kommende Kildedal By i Ballerup. Allerede inden de sætter spaden i jorden, skal de have udregningerne klar i forhold til, hvad klimapåvirkningen bliver for de forskellige bygninger.
- Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO2-udledning, som følger den frivillige CO2-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil, siger Tim E. Halvorsen, projektdirektør i Kildedal P/S.
Konference: Lejeboliger: Udvikling og salg
Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.
Kildedal udvikles af PensionDanmark og Ballerup Kommune ved Kildedal Station og vil rumme 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science frem mod 2035. Den ambition forpligter, fortæller Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S).
Konference: Grøn byudvikling og omdannelse af bydele
- I Ballerup har vi sat et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 85 procent inden 2030. Det når vi kun, hvis alle sektorer arbejder sammen og finder nye løsninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i Kildedal By stiller så skarpe krav til byggeriet. Det inspirerer både os selv og kan forhåbentlig også inspirere andre og give værdifuld viden om, hvordan vi frem mod 2030 udvikler vores nybyggerier, siger Jesper Würtzen.
Fra 2023 bliver der for første gang stillet krav i det danske bygningsreglement til byggeriers CO2-udledning. Det sker som led i Danmarks målsætning om at nå en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Kravet betyder, at alt nybyggeri skal overholde en maksimal CO2-grænse på 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år. Forventningen er, at bygningsreglementets krav med tiden bliver skærpet.
Konference: Køge: De store projekter
Sideløbende bliver der indført en frivillig CO2-klasse (også kaldet lavemissionsklasse), som stiller skærpede krav til byggeriets klimapåvirkning. I den frivillige CO2-klasse bliver loftet på CO2-udledningen løbende sænket.
Søger bygherrerne om byggetilladelse i 2023, må de have en udledning på 8 kilo CO2 per kvadratmeter, der bygges. To år senere falder loftet til 7 kilo, og i 2029 er kravet helt nede på 5 kilo CO2 per kvadratmeter. Målene i lavemissionsklassen sikrer dermed, at der er et fortsat pres på at nå ambitionerne om at bygge med bæredygtige tiltag.
