Med fokus på kundesegmenter og nyt medlem af ledergruppen vil CEJ Ejendomsadministration styrke selskabets markedsposition. Udvidelsen kommer efter flere nye aftaler, senest med Danica Pension.
CEJ Ejendomsadministration opretter selskabet 3 nye kundesegmenter og udvider ledergruppen. Det forklarer administrationsselskabets administrerende direktør Anne Marie Oksen.
- Vi har budt en række nye kunder velkomne, ligesom vi oplever en stigende interesse for, at internationale investorer ønsker deres danske investeringsejendomme administreret hos os. Derfor har vi valgt at skærpe fokus yderligere på de enkelte kundesegmenter, siger Anne Marie Oksen.
Senest har selskabet underskrevet en aftale med Danica Ejendomme om at administrere en væsentlig del af pensionsselskabets ejendomsportefølje, som har en samlet værdi på 38 milliarder kr. Og netop specialiseringen i at administrere ejendomme for pensionsselskaber er et af de nyetablerede kundesegmenter i CEJ Ejendomsadministration.
Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.
- Det er en tillidserklæring at blive valgt som ejendomsadministrator for et pensionsselskab, og det er også en stor opgave at starte et nyt samarbejde. Derfor giver det også god mening, at vi specialiserer os endnu mere med det nye segment. I CEJ har vi bygget et stærkt fundament og har i dag en af branchens længste medarbejderancienniteter. Det gør, at vi har teams til at løfte opgaven, siger Jens H. Møller, som er blevet udnævnt til afdelingsdirektør for CEJ's nye pensionskassesegment og samtidig også er indtrådt i ledergruppen.
I dag har CEJ Ejendomsadministration en portefølje på mere end 1.600 ejendomme, som hovedsageligt ejes af professionelle ejendomsinvestorer og pensionsselskaber. Væksten kræver derfor mere målrettede segmenter tilpasset kunderne.
- Vi tager udgangspunkt i vores kunders organisationer, kompetencer og individuelle krav og baserer vores arbejde på at understøtte vores kunders mål. De senere år er der for eksempel også kommet mere fokus på ESG hos vores kunder, og det har vi også organiseret os efter. Den nye struktur er derfor en naturlig del af vores løbende tilpasning efter vores kunders ønsker og behov, siger Jens H. Møller.
Udover pensionskassesegmentet har CEJ oprettet et kundesegment for internationale investorer med henholdsvis boligejendomme og erhvervsejendomme. I spidsen for erhvervsejendomme er den nyudnævnte Head of International Clients, Commercial, Line Møller Sigsgaard.
Nyeste regler for generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. maj 2023.
- CEJ er de internationale investorers øjne og ører i Danmark; vi betragter deres ejendomme som vores egne ejendomme. Vi ønsker fortsat at videreudvikle den høje kvalitet og service, vores kunder allerede oplever. Vi får bedre mulighed for at dele vores erfaringer på tværs af vores kundeteams og dermed gøre CEJ til en endnu bedre lokal samarbejdspartner for de internationale investorer - også i forbindelse med den grønne omstilling. Det er en udvikling, jeg glæder mig til at være en del af, siger hun.
I spidsen for internationale investorer med boligejendomme fortsætter Jeanette Rosenberg med over 16 år i CEJ som nyudnævnt Head of International Clients, Residential.
- Jeg vil fremover arbejde endnu tættere sammen med vores internationale investorer for at skabe en god dynamik med vores kunder og samarbejdspartnere i både Danmark og resten af Europa. Det er nemlig altafgørende, når man arbejder med ejendomsmarkedet, som er i konstant forandring, siger hun.