Ejendommen består af 3 bygninger og ligger på en 81.000 kvm stor grund, hvor der er mulighed for at bygge yderligere 17.500 kvm etageareal.
De 3 eksisterende bygninger har tilsammen et udlejningsareal på godt 32.000 kvm.
Handlen er gennemført som en selskabshandel med en underliggende ejendomsværdi på 420 millioner kr. før fradrag af udskudt skat.
Lejeren Scan Logistics tilbyder transport- og logistikløsninger globalt og har aktiviteter i i alt 45 lande. Scan Logistics har en 11-årig lejekontrakt på ejendommen. Det anslåede nettodriftsoverskud er på omkring 22,3 millioner kr.
”Vi ser frem til et godt samarbejde med vores lejer Scan Global Logistics, som er en meget velanset og ekspanderende logistikaktør, og takket være udviklingsmulighederne, som ejendommen byder på, vil Catena desuden fremover være i stand til at tilbyde attraktive muligheder for at etablere sig i Københavnsregionev” siger Fredrik Renå, der er Regionschef Syd og konstitueret Regionschef Danmark i Catena.
Mæglerfirmaet CBRE har formidlet handlen.