Det svenske ejendomsselskab Catena har købt Danmarks største logistikcenter af DSV og tilføjer dermed 315.000 kvm logistik til deres portefølje.

Horsens-ejendommen, der består af en 705.000 kvm stor grund med kontor-, lager- og cross-dock-bygninger, er vurderet til ca. 3,3 milliarder kr. og udgør således årets hidtil største ejendomstransaktion og den største enkeltstående ejendomshandel i Danmarks historie.

Der er tale om en sale-and-lease-back transaktion og DSV Road har i forbindelse med transaktionen underskrevet en 14-årig lejeaftale, der udvikler de eksisterende relationer mellem Catena og DSV. Med denne transaktion bliver DSV Catenas største lejer.

Det anslåede nettodriftsoverskud vil være på ca. 200 millioner kr.

Bygningerne bliver certificeret til DGNB sølv og guld. På tagene kommer der store solcelleanlæg med en forventet kapacitet på 35 MWp årligt. Dette kombineret med andre energiløsninger gør hele anlægget selvforsynende.

Horten har bistået Catena med alle juridiske spørgsmål i forbindelse med transaktionen.

I løbet af 2024 købte Catena desuden ejendommen Örja 1:22 i Landskrona og ejendommen Tornbornahögen 7 i Helsingborg fra Catena.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS